Efterforskere står frem: International narkoring myrdede Palme

Den svenske avis Expressen har søndag fremlagt nye og opsigtsvækkende detaljer om Palme-mordet

To tidligere Palme-efterforskere vil have ophævet deres tavshedspligt. her er Palme portrætteret to år før sin død (Foto: TOBBE GUSTAVSSON / SCANPIX)
To tidligere Palme-efterforskere vil have ophævet deres tavshedspligt. her er Palme portrætteret to år før sin død (Foto: TOBBE GUSTAVSSON / SCANPIX)

Det er det absolut største mord-mysterium i svensk historie.

Den 28. februar 1986 blev landets statsminister Olof Palme skudt ned på åben gade i centrum af Stockholm efter et biografbesøg.

Næsten 30 år efter er drabet stadig uopklaret og står som en smertelig milepæl i landets historie.

Det er den svenske efterretningstjeneste Säpo, der har stået for størstedelen af efterforskningen, og derfor er der stadig flere detaljer, som ikke har set offentlighedens lys.

Se også: Er våbnet fra Palme-mordet fundet? Her er eksperternes svar

Men nu åbner to tidligere efterforskere i Säpos Palme-gruppe op for deres teorier om det uopklarede drab.

Over for den svenske avis Expressen fortæller de to kommissærer Walter Kegö og Jan-Henrik Barrling, at deres efterforskning pegede på, at Sovjetunionen kendte til drabet på Sveriges statsminister.

Gruppe bag attentatet
Det skriver de i et åbent brev til den svenske avis, hvor de fokuserer på de fire væsentlige detaljer om Palme-mordet.

1. Olof Palme blev dræbt af en mand, der var forbundet til en udenlandsk narkoring.

2. Der var en hel gruppe bag planlægningen af mordet. Der findes også oplysninger om, hvordan gruppen kunne lokalisere Palme før drabet. De havde også et navn for attentatet-dagen.

3. Drabsmandens identitet er uklar, men han er blevet trænet i Sovjetunionen og kom til Sverige i 1985 med et falskt pas.

4. Drabsmanden kan knyttes til to andre drab i Sverige. Den ene af gangene var der ham, der var drabsmanden.

Se også: Nyt spor i Palme-mordet: Revolveren er måske fundet efter 30 år

Se også: Stjerneforfatter efterforskede Palme-mordet

Identificeret ved navn
I det opsigtsvækkende åbne brev beretter de to Säpo-efterforskere også om, at Palmes banemand under deres efterforskning blev identificeret af en person tæt på ham.

Gruppen af attentatmænd har heller ikke været blandt den lange række af mistænkte, som de svenske medier har fokuseret på gennem årene.

- Disse mennesker er ukendte uden for vores kreds, siger den tidligere Palme-efterforsker Jan-Henrik Barrling.

De to efterforskere er stadig underlagt tavshedspligt. Derfor kan de ikke tale åbent om alle detaljer i de omfattende sagsakter. Derfor ønsker de, at regeringen ophæver deres tavshedspligt.

- Det eneste, vi ønsker, er, at fortælle alt vi ved. Men så længe vores tavshedspligt ikke er ophævet, risikerer vi fængsel, hvis vi giver alle detaljer til Palme-efterforskerne, siger Jan-Henrik Barrling

Appellerer til regeringen
Kegö og Barrling har flere gange appelleret til regeringen om at få ophævet deres tavshedspligt senest i 2014 uden held.

Palme-gruppen bekræfter over for Expressen, at de ønsker at tale med de to tidligere Sapo-efterforskere.

-  Det er klart, at de ligger inde med oplysninger, der er interessante for os. Problemet er, at vi ikke kan tale med dem, om hvilke detaljer de har. Vi må vente at se, om de bliver løst for deres professionelle tavshedspligt, siger Dag Andersson.

  Christer Petterseon fotograferet i 1998. Petterson blev kendt skyldig i Palme-mordet 27. juli 1989, men løslades igen senere på året. Han døde 29.september. (Foto: Anders Holmstrom) Tæt på For 24 år siden: Her er Palme-morderen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere