Efterforskning af overgreb på pige fører til ny anholdelse

En 49-årig kvinde sigtes for seksuelle overgreb på en mindreårig pige. Hun kræves tirsdag varetægtsfængslet

Østjyllands Politis efterforskning af en sag om overgreb på en tiårig pige har nu ført til endnu en anholdelse.

Den nye anholdelse handler dog om overgreb på en anden pige.

Mandag anholdt politiet en 49-årig kvinde for seksuelle overgreb på en mindreårig pige. Kvinden bliver tirsdag klokken 13 fremstillet i et grundlovsforhør.

Anholdelsen er sket i forbindelse med efterforskningen af en sag, hvor en 59-årig mand og en 45-årig kvinde i sidste uge blev fængslet for overgreb på en tiårig pige. Den fængslede mand har dog siden begået selvmord i arresten.

Se også: Sigtet for overgreb på 10-årig: Fundet død i celle

Pigen, som den 49-årige kvinde er sigtet for at have begået overgreb imod, er en anden pige end hende, som de to andre er sigtede for overgreb imod. Pigen har en familiemæssig relation til den 49-årige kvinde, oplyser politiet.

Ifølge politiets sigtelse skal kvinden have begået overgrebene mod den mindreårige pige mellem maj 2015 og juli 2017. Politiet oplyser ikke, hvor mange overgreb der skal være tale om.

Politiet ønsker heller ikke at oplyse den mindreårige piges alder.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere