Efterlyser bil i sagen om hittebarn

Lys stationcar efterlyses i sagen om nyfødt spædbarn. Nu er der tvivl om pigens etnicitet

Hvem kender denne bil, spørger politiet.
Hvem kender denne bil, spørger politiet.

Københavns politi efterlyser nu denne bil i sagen om det nyfødte spædbarn, der blev fundet på en bænk på Hammelstrupvej i Valby den 2. januar.

Bilen kørte kort før kl. 07 tirsdag morgen via Parkstien mod Valbyparken og retur samme vej kort efter.

Overvågningsbillederne er ikke tydelige, men viser en lys stationcar - muligvis med soltag.

Politiet ved ikke med sikkerhed, om bilen har noget med spædbarnet at gøre, men bilisten kan under alle omstændigheder være et vigtigt vidne.

Foto: Stine Tidsvilde 112 - 3. jan. 2018 - kl. 21:06 Nyfødt pige efterladt: Mange vil gerne hjælpe

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan fastslå, at bilen har noget med det efterladte spædbarn at gøre, men vi vil gerne tale med føreren af bilen, da vedkommende kan være et vigtigt vidne. Samtidig søger vi fortsat efter andre vidner der har været i området tirsdag morgen eller i øvrigt har informationer i sagen, siger vicepolitiinspektør Brian Belling.

Den nyfødte pige var afkølet og i kritisk tilstand, da hun blev fundet af en medarbejder fra Københavns Kommune. Men hun er nu kommet sig, og myndighederne har allerede fundet en plejefamilie til hende.

 2. januar talte Ekstra Bladet med Københavns Politi omkring sagen

Tvivl om etnicitet
Umiddelbart efter fundet af spædbarnet, blev Københavns Politi af sundhedsmyndighederne oplyst om, at barnet havde 'negroide' træk.

Ved en nærmere undersøgelse af barnet - efter at det ikke længere er i livsfare - forlyder det nu, at sundhedsmyndighederne ikke umiddelbart kan fastslå barnets etniske træk.

Se også: Spædbarn efterladt: Var svøbt i dette tæppe

Den lille pige kan også have mellemøstlige eller asiatiske træk, da det kan være svært at afgøre endeligt på et nyfødt barn, oplyser politiet.

Den første misforståelse er vigtig for politiet at få ryddet af vejen, da den kan holde vigtige vidner i sagen fra at melde sig, da de har grund til at tro at barnet ser ud på en specifik måde, som der nu er rejst tvivl om.

 

En nyfødt pige lå her i affaldsskakten. Lykkeligvist reagerede to renovationsarbejdere på pigens klynken. Foto: Kenneth Meyer Krimi Otte hittebørn efterladt på 10 år: Sådan gik det dem