Efterlyser mulig blotter: Tre skolepiger krænket

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, i forbindelse med at tre piger mellem seks og 12 år er blevet blufærdighedskrænket

Manden på videoen er efterlyst, fordi politieti mener, at han har forbindelse til en sag, hvor tre piger er blevet blufærdighedskrænket. Video: Københavns Vestegns Politi.

I slutningen af december og starten af januar har en mand henvendt sig til tre skolepiger mellem seks og 12 år, spurgt, om de vil se hans kønsdele og blottet sig.

Nu efterlyser politiet en mistænkt eller et muligt vidne i forbindelse med episoderne, der alle skete i Søborg nordvest for København.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Sammen med pressemeddelelsen har politiet frigivet en overvågningsvideo af den mand, som de efterlyser i forbindelse med blufærdighedskrænkelserne.

- Han har en lidt mistænkelig adfærd. Det, sammenholdt med pigernes signalement og at han rent faktisk går på en overvågning tæt på, hvor gerningsstedet er omkring det tidspunkt, hvor pigen bliver udsat for blufærdighedskrænkelsen, er indikationer på, at det kunne være den mistænkte. Det kan også være et vigtigt vidne, forklarer politikommissær Henrik Hougaard til Ekstra Bladet. 

Politiet beskriver den efterlyste som en dansk mand mellem 18 og 30 år gammel. Han er 170 til 175 cm høj, almindelig af kropsbygning, og på filmen er han iført mørke bukser, sorte sko og en sort jakke, der går ned til knæene. Han havde også en sort rygsæk med sig,

Knappede bukser op
De tre episoder, hvor skolepigerne er blevet blufærdighedskrænket, udspillede sig 21. december på Frødings Allé, 4. januar på Aakjærds Alle og 7. januar på Christianehøj.

Ved alle tre episoder har blufærdighedskrænkeren spurgt, om pigerne ville se hans kønsdele. I alle tre tilfælde har han også blottet sig for pigerne.

- 4. og 7. januar har han blottet sig, og 17. december retter han verbal henvendelse til pigen. Hun bemærker, da hun cykler forbi, at han har knappet op, siger Henrik Hougaard.

Ingen af pigerne blev angrebet fysisk, og blotteren prøvede heller ikke at lokke dem med sig.

- Vi har kontakt med Søborg Skole, og forældrene er på forældreintra blevet adviseret om, at vi har haft ham her gående, men vi er interesserede i at høre fra forældre, der har bemærket en person, der på tidspunktet har udvist mistænkelig adfærd, lyder det fra Henrik Hougaard.

Efter episoderne har politiet videoafhørt de forurettede piger. Desuden har de talt med skolerne og forskellige netværk, men det har ikke ledt dem til en mulig gerningsmand. Det er også derfor, politiet nu efterlyser offentlighedens hjælp.

Har man set noget, eller ved man noget om sagen, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere