Efterlyser vidner til overgreb: Mand hev fat i 17-årig pige

Gerningsmanden løb væk, da pigen sparkede ham i skridtet

Kort over Albertslund. Foto: Københavns Vestegns Politi
Kort over Albertslund. Foto: Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til et forsøg på seksuelt overgreb mod en 17-årig pige i Alberslund onsdag 20. november.

- Vi vurderer, at det var et forsøg på at udsætte pigen for et seksuelt overgreb. Derfor håber vi, at et signalement af manden kan føre til, at vi kan få stoppet gerningsmanden, siger leder af overgrebssektionen Rikke Thestrup fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Pigen var på vej hjem nær Hedemarksvej i Albertslund, da hun pludselig blev passet op af en ukendt mand, som tog fat i hendes arm og sagde noget til hende på et fremmedsprog. Han forsøgte herefter at lyne hendes jakke op. Pigen reagerede dog resolut og sparkede manden i skridtet, hvilket fik ham til at slippe hende og løbe væk.

Overfaldet fandt sted nær Hedemarkens Legeplads imellem blokkene (se kort) på Hedemarksvej i Albertlund onsdag 20. november 2019 et sted mellem klokken 21 og 21.30.

Gerningsmanden beskrives som en cirka 27 til 35 år gammel udenlandsk mand, der muligvis talte tyrkisk eller kurdisk. Manden var almindelig af bygning og havde sort fuldskæg. Han var iført sort dunjakke med rød krave.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere