Efterlyses for drabsforsøg

Mistænkes for at være en af gerningsmændene, der skød efter personer i en sort VW Golf

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

24-årige Khayre Abdi Hassan ved, at Københavns Vestegns Politi leder efter ham i forbindelse med en sag, hvor gerningsmænd i en sort Opel Insignia affyrede et større antal skud mod personer i en sort VW Golf på Måløv Hovedgade.  Det skete søndag 17. maj omkring kl. 18.30.

Den 24-årige Khayre Abdi Hassan, som plejer at færdes i Storkøbenhavn, mistænkes for at være en af gerningsmændene til det, som politiet kategoriserer som et drabsforsøg.

Derfor offentliggør Københavns Vestegns Politi nu navn og billede på den unge mand.

Politikommissær Henrik Hougaard, Københavns Vestegns Politi, fortæller, at der mirakuløst ikke var nogen, der blev ramt ved skyderiet.

- Men der sad to personer i bilen, som når at løbe, siger han.

 

Politiopbuddet var stort i Måløv søndag aften. Video: Kenneth Meyer.

Han fortæller, at Khayre Abdi Hassan ved, at politiet leder efter ham, og at politiet formoder, at han skjuler sig. Derfor går de nu ud og beder offentligheden om tip til hans færden eller opholdssted.

- Han er selvfølgelig også selv velkommen til at henvende sig til politiet, siger Henrik Hougaard.

En omfattende efterforskning i sagen har ført til varetægtsfængsling af tre mænd på 20, 27 og 28. En 29-årig mand også sigtet i sagen, men varetægtsfængslet i en anden sag. Retsmøderne er sket for lukkede døre.

Det er et stort skridt at offentliggøre navn og billede på en mistænkt. Men politiet har vurderet, at det var nødvendigt i en sag af denne karakter, hvor flere sidder varetægtsfængslet.

- Det er vigtigt for os, at vi kan få lagt den sidste hånd på sagskomplekset, siger  Henrik Hougaard.

Denne bil var mål for skuddene i Måløv. Foto: Kenneth Meyer
Denne bil var mål for skuddene i Måløv. Foto: Kenneth Meyer

Den eftersøgte beskrives som 175 centimeter høj og spinkel af bygning.

Hvis man ved noget om Khayre Abdi Hassan skal man kontakte nærmeste politi eller Københavns Vestegns Politi på telefon 4386 1448.

Denne bil var mål for skud søndag aften i Måløv. Foto: Kenneth Meyer 112 Efterlyser vidner efter skud mod bil