Efterlyst af FBI i 23 år: Har pludselig meldt sig selv

En nu 62-årig mand er dukket op på en politistation efter at have været på flugt i årevis

Foto: FBI
Foto: FBI

Efter at have været på flugt fra ordensmagten i 23 år, har den nu 62-årige Wayne Arhur Silsbee pludselig meldt sig selv ved at møde op på en politistation i Oregon City i den amerikanske delstat Oregon.

Det skriver CNN.

Wayne Arhur Silsbee var mistænkt for adskillige overgreb mod mindreårige piger i en periode mellem september 1995 og april 1996. Her skulle han have ifølge politiet have forgrebet sig på flere piger mellem otte og ti år, som han alle kendte ved at han havde babysittet dem eller taget dem med til begivenheder.

Han står derfor foran en stribe af sigtelser for forskellige grove seksuelle overgreb mod pigerne.

Sigtelserne blev rejst mod ham i juli 1996, og i september samme år blev han efterlyst nationalt af FBI, idet han endnu var på flugt.

Men næsten 23 år efter den første sigtelse, er han altså pludselig dukket op på en politistation. Ifølge CNN er det endnu uklart, hvorfor han pludselig besluttede sig for at afbryde sin flugt.

Politiet ønsker nu at komme i kontakt med personer, som kan fortælle noget om, hvor Silsbee har opholdt sig de seneste 23 år. FBI formoder han senest har boet i Nebraska, men at han også har opholdt sig i adskillige andre delstater. Hans forbrydelser skulle dog have fundet sted i Oregon, hvor han også har meldt sig til politiet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere