Efterlyst efter drab: Nu har han meldt sig selv

Manden blev efterlyst tirsdag aften. Nu har han meldt sig selv

Teknikere arbejdede i går i Lupinens Kvarter i Herning, hvor den 51-årige blev fundet. Video: Local Eyes.

En 38-årig mand, der tirsdag aften blev efterlyst af politiet i forbindelse med et drab i Herning, har meldt sig selv.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Omkring klokken ni tirsdag morgen fik politiet en henvendelse fra en bekendt til en 51-årig mand, som ikke kunne komme i kontakt med manden. Da politiet kom frem til den 51-åriges bopæl ved Lupinens Kvarter, fandt de ham død.

'Omstændighederne omkring liget resulterede i, at politiet efterforskede dødsfaldet som mistænkeligt og iværksatte straks afspærringer og undersøgelse af findestedet', oplyste politiet efterfølgende.

Kontakt ikke den efterlyste
I forbindelse med sagen blev den 38-årige mand, der sættes i forbindelse med drabet, efterlyst.

Det er ham, der nu har meldt sig selv.

Politiet vil ikke kommentere mandens rolle i sagen yderligere, men oplyser, at manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag. Det er uvist, hvad sigtelsen lyder på.

Se også: Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Herning