Efterlyst for bortførelse i retten: Børnene er skjult

Angelina Mathiesen nægter foreløbig at udlevere sine børn, som en dommer vil sende tilbage til Danmark efter mere end halvandet år i Brasilien

Angelina Mathiesen er ikke den eneste, som er eftersøgt internationalt for børnebortførelse og opholder sig i Brasilien. Det gælder også Lisbeth Markussen, som er i landet med sine og eksmandens tre børn. Ekstra Bladet interviewede dem før påske 160 km syd for ækvator. (Redigering: Martin Ekelund)

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

To danske børn, Aia på syv og Leonardo på fire, som er blevet bortført til Brasilien af deres mor, skal hjem til Danmark.

Det fastslog en brasiliansk dommer tirsdag ved retten i Belém i den brasilianske delstat Pará.

Det kan dog ikke lade sig gøre lige nu, for deres mor Angelina Mathiesen har sendt dem væk, mens hun selv forsøger at få retten til at besinde sig.

Det sker onsdag i Justiça Federal, hvor Angelina Mathiesen, som er internationalt eftersøgt via Interpol, står ansigt til ansigt med børnenes fædre. Her udvikler sagen sig minut for minut, og retsmødet vil formentlig vare mange timer endnu - tirsdag varede det 12 timer.

Onsdag aften oplyser Angelina Mathiesen til Ekstra Bladet, at dommeren nu har erklæret sig villig til at udsætte beslutningen om udlevering, hvis hun henter børnene.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sagen om udleveringen af to danske børn udvikler sig minut for minut bag murene til denne retsbygning i Belém
Sagen om udleveringen af to danske børn udvikler sig minut for minut bag murene til denne retsbygning i Belém
 

Søgt asyl
Børnene var var også tilsagt at møde i retten, men:

– Jeg havde dem ikke med. Det gjorde jo mange rigtig rigtig vrede. Men jeg vil ikke tage mine børn med, før jeg kan være forvisset om, at det her bliver gjort ordentligt. De sagde, Aia skulle i høring inde foran alle de folk. Det mener jeg ikke er okay. Det er det samme som ikke at lytte til hende. Hvad skulle hun sige? En syvårig pige, inde foran 12 mennesker og to fædre, hun ikke har set i meget meget lang tid, siger Angelina Mathiesen i et telefoninterview med Ekstra Bladet.

112 - 30. apr. 2017 - kl. 09:38 Stjålet dansk barnepas mulig nøgle til hemmeligt netværk

Hun har siden marts 2016 været jagtet internationalt for at have bortført Aia og Leonardo for at forhindre samvær med de to fædre Vladimir Valiant og Peter Lawaetz. Et år efter søgte hun asyl i det sydamerikanske land, fordi hun mener, Danmark krænker menneskerettighederne, og hun har midlertidigt kunnet opholde sig frit i Brasilien med børnene, mens asylansøgningen behandles.

Artiklen fortsætter under billedet...

Angelina Mathiesen er indstillet på at blive tilbageholdt, mens brasilianske myndigheder afgør, om hendes børn skal udleveres til Danmark. Foto: Ekstra Bladet
Angelina Mathiesen er indstillet på at blive tilbageholdt, mens brasilianske myndigheder afgør, om hendes børn skal udleveres til Danmark. Foto: Ekstra Bladet
 

Fædre i retten
Mens det ikke lykkedes politiet at finde kvinden, mødte Ekstra Bladet før påske i år hende og børnene i Brasilien. Beskeden til fædrene og Danmark var dengang klar: De kommer aldrig til at se deres børn igen.

112 - 13. apr. 2017 - kl. 08:03 Ekstra Bladet fandt dem: Danske kvinder på flugt med fem børn i Brasilien

Vladimir Valiant og Peter Lawaetz har dog ikke opgivet en genforening og stod for første gang i over halvandet år tirsdag ansigt til ansigt med deres ekskone, men altså ikke børnene.

Artiklen fortsætter under billedet...

Vladimir Valiant kæmper for at få sin søn Leonardo hjem. Foto: Privat
Vladimir Valiant kæmper for at få sin søn Leonardo hjem. Foto: Privat
 

Det fik ifølge den 43-årige kvinde dommeren til at udstede en efterlysning. 

Angelina Mathiesen fortæller, at børnene befinder sig langt fra begivenhederne i retten:

– De er i gode hænder og har det godt, siger Angelina Mathiesen, som dog vurderer, at hendes handlinger kan få store konsekvenser. 

– Jeg har tandbørste med, fordi jeg har jo været disobedient (ulydig, red.), siger kvinden, som frygter, at hun vil blive anholdt.

Angelina Mathiesen (th) og Lisbeth Markussen taler ud på deres skjulested. Foto: Carsten Norton Krimi Danske mødre og fem bortførte børn jages af Interpol: Vi kommer aldrig hjem

Indstillet på tilbageholdelse
– Hvorfor møder du op i retten, når der er den risiko? Kunne du finde på at flygte i stedet for?

– Nej nej nej, nu tager vi den. Og så beder jeg til, at resultatet bliver til børnenes bedste. Lige meget hvad det er, siger Angelina Mathiesen, som vil bede dommeren om at lade de komplicerede skilsmisse- og samværssager, som gik forud for børnebortførelsen, blive fuldt belyst af det brasilianske retssystem.

112 - 22. jun. 2017 - kl. 20:04 Ekspert kritiserer politis Brasilien-smøl

– Kan du finde på at udlevere børnene til hjemsendelse, hvis det bliver den endelige beslutning?

– Jeg kan blive tvunget til det, men ikke før efter en appelsag, siger Angelina Mathiesen, som er indstillet på at være tilbageholdt af politiet, mens sagerne går deres gang. 

Børnene er på ferie
Foreløbig har nægtet at aflevere sine børn til fædre såvel som danske og brasilianske myndigheder:

– Børnene er på ferie, og de kommer ikke frem, før jeg bliver garanteret, at der bliver lavet en ordentlig høring af dem. En, der både er børnevenlig og i overensstemmelse med menneskerettighederne og Haagerkonventionens retningslinjer for, hvordan man afhører børn, fortæller kvinden, som tilføjer, at hun er ’frygteligt bange og helt vildt ked af det’.

112 - 13. apr. 2017 - kl. 15:25 Far til bortførte børn: - Meld dig nu og lad os finde ud af det

Vladimir Valiant har gentagne gange i Ekstra Bladet fortalt, at han ikke har opgivet at få børnene hjem. Fra den brasilianske retssal har han i dag ikke haft nogen kommentarer til de seneste dages begivenheder.

Ambassade-mand med i retten

Danske myndigheder har begæret Angelina Mathiesen og børnene udleveret fra Brasilien, og Danmark er opmærksom på udviklingen i bortførelsessagen:

– Ambassadens medarbejder overværer retssagen i Belm som neutral observatør, siger kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice, Kristoffer Vivike, som pga. tavshedspligt ikke kan give detaljer i den konkrete sag.

Hvis Angelina Mathiesen skulle blive tilbageholdt, vil hun dog som dansk statsborger blive tilbudt såkaldt ’sædvanlig konsulær bistand’, lyder det fra myndigheden.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Københavns Politi, som sidder med efterforskningen i Danmark.

Ekstra Bladet følger sagen...

1 af 3 Vladimir Valiant kæmper for at få sin søn Leonardo hjem. Foto: Privat
2 af 3 Sagen om udleveringen af to danske børn udvikler sig minut for minut bag murene til denne retsbygning i Belém Dramatiske øjeblikke bag murene til denne retsbygning i dommer skal bag disse mure tage stilling til fem danskeres fremtid. Det gælder to danske børn, deres mor og to fædre. Fædrene vil have børnene hjem til Danmark. Moren, Angelina Mathiesen, vil blive i Brasilien med børnene.
3 af 3 Angelina Mathiesen er indstillet på at blive tilbageholdt, mens brasilianske myndigheder afgør, om hendes børn skal udleveres til Danmark. Foto: Ekstra Bladet
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen