Efterlyst for stribe af indbrud mod burgerkæde

Stjal ifølge politiet computer, tøj, sko, en rygsæk og kontanter fra Halifax-restauranter

Den populære burgerkæde Halifax er plaget af en stribe indbrud.

Det får nu Midt- og Vestsjællands Politi til at efterlyse de formodede gerningsmænd med billeder fra kædens videoovervågning.

Senest har de to mænd, som ifølge politiet står bag indbruddene, været på Halifax på Antoniestræde i Køge midt i juli, hvor de blev fanget af overvågningskameraer.

Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
 

På overvågningsvideoen ses mændene komme gående i retning fra Køge station og først passere restauranten, men de vendte kort efter tilbage og begik indbruddet ved hoveddøren. Ved indbruddet blev personalerummet gennemrodet, og herfra blev en computer, tøj, sko, en rygsæk og et kontantbeløb stjålet.

Indbruddet fandt sted 14. juli omkring klokken 01.42.

Næste dag begik mændene ifølge politiet indbrud i Halifax i Valby.

Overvågning fra Halifax i Valby, der havde indbrud d. 15. juli 2020.
Overvågning fra Halifax i Valby, der havde indbrud d. 15. juli 2020.
 

Politiet har desuden mistanke om, at samme gerningsmænd kan stå bag flere øvrige indbrud mod Halifax-burgerrestauranter i Hillerød og Lyngby i Nordsjæland og på Trianglen på Østerbro og på Falkoner Plads på Frederiksberg og i Valby i juni og juli.

Udover tilfældet i Køge holder politiet indtil videre detaljer om, hvad der er stjålet fra burgerrestauranterne for sig selv. Det er af hensyn til efterforskningen.

Politikommissær og efterforskningsleder i indbrudsgruppen Rasmus Brink-Frendrup siger dog til Ekstra Bladet, at indbruddene er sket ved samme fremgangsmåde, ligesom tyvekosterne også minder om hinanden fra gang til gang.

Politiet søger vidner, der kan genkende en eller flere af de to mænd på billederne fra henholdsvis Køge og Valby.

De to mænd beskrives som:

A: Mand, sydlandsk/arabisk af udseende, 20-25 år, almindelig højde, almindeilg til slank af bygning, sort kort hår, sort fuldskæg, iført lys jakke, jeans og mørke kondisko.

B: Mand, sydlandsk/arabisk af udseende, 20-25 år, almindelig højde, almindelig til slank af bygning, sort hår, intet skæg, iført mørk hættejakke med hætten oppe, mørke bukser og mørke sko.

Du kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
 

1 af 4 
2 af 4 Overvågning fra Halifax i Valby, der havde indbrud d. 15. juli 2020.
3 af 4 Overvågning fra personalerummet i Halifax i Køge.
4 af 4