Efterlyst kvinde fundet død

Der ligger ikke en forbrydelse bag fundet af en 72-årig død kvinde, som har været forsvundet siden før jul

Den 72-årige Tarja Tunlikke Mustalahti, som forsvandt fra sin bopæl i Aggersund for knap fire uger siden, er fundet død.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev kort før middag lørdag fundet død i sin bil i et sommerhusområde i Thorup Strand. Der er ifølge politiet ikke tale om en forbrydelse. De pårørende er underrettet.

Nordjyllands Politi efterlyste 18. december 2017 kvinden, som man søgte efter med både helikopter og dykkere. Derudover deltog mange frivillige i eftersøgningen.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-4 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.