Efterlyst kvinde fundet omkommet

Politiet har fundet en 92-årig forsvunden kvinde. Hun er omkommet trods forsøg på førstehjælp

Nordjyllands Politi har hele natten igennem ledt efter en 92-årig kvinde, der forsvandt fra et plejehjem i Aalborg søndag formiddag.

Hun er nu blevet fundet, men desværre afgået ved døden.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Ifølge politiet blev der forsøgt ydet førstehjælp på den 92-årige kvinde, men hendes liv stod ikke til at redde.

Kvinden forlod sit hjem på Plejecentret Sofiegården i Aalborg søndag formiddag. Siden har hunde og Hjemmeværnet eftersøgt kvinden, ligesom en helikopter også har været indsat.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere