Efterlyst mand fundet død

En 81-årig mand, som har været efterlyst siden 21. november, er blevet fundet død

81-årige Ehlers Pedersen er blevet fundet død.

Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

Han har været efterlyst siden 21. november, hvor han forsvandt fra Møllevangen i Hjallerup. Siden har politiet ledt efter ham med droner, hunde og patruljer, og lørdag er han altså blevet fundet.

Manden blev fundet død på en mark ved Tranekæret i Hjallerup.

De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, og politiet takker for offentlighedens hjælp i sagen.

Se også: Ældre mand forsvundet på fjerde døgn