Efterlyst: Mand mistænkes for medicintyveri

Københavns Politi efterlyser en mand, som mistænkes for at have stjålet morfin fra Rigshospitalet

OPDATERING: MANDEN ER NU BLEVET ANHOLDT, HVORFOR VI HAR FJERNET HANS BILLEDE FRA ARTIKLEN.

--

En dansk mand efterlyses af Københavns Politi mistænk for at stå bag tyveri af en ukendt mængde af morfinpræparatet Petidin fra Rigshospitalet.

Tyveriet skal angiveligt være fundet sted 13. marts mellem klokken 19 og 21.

Manden beskrives som dansk, 30-35 år, ca. 175-180 cm høj og spinkel. Han har langt krøllet hår med lyse striber og skægstubbe og var iført en beige/brun frakke, sorte stumpede bukser, ingen sokker og sorte sko. Han bar en rød skuldertaske.

Ifølge politiet er det stjålne stof formentlig i doseringen 10 mg/ml, og det bruges til smertelindring.

Hvis det overdoseres, kan det resultere i vejrtrækningsproblemer, og det bør kun indtages af personer med recept.

Københavns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at de ikke har yderligere oplysninger for nuværende.