Efterlyst nordjydes bedste ven: Eddie var traumatiseret og utryg

Eddie Karl-Johan Christensens bedste kammerat talte i telefon med den åbenlyst utrygge, nu efterlyste nordjyde, to dage før den 39-årig mand forsvandt. En træningsmakker i MMA-klub beskriver den unge Eddie som frisk og meget talentfuld

Den forsvundne Eddie Karl-Johan Christensens bedste ven, Benjamin Bergstedt, er her fotograferet sammen med en søster til den efterlyste nordjydes hund, Rocko. Privatfoto
Den forsvundne Eddie Karl-Johan Christensens bedste ven, Benjamin Bergstedt, er her fotograferet sammen med en søster til den efterlyste nordjydes hund, Rocko. Privatfoto

To af de personer, der har været eller er meget tæt på den forsvundne Eddie Karl-Johan Christensen, tegner over for Ekstra Bladet et mere nuanceret billede af den 39-årige mand.

Den ene, Benjamin Bergstedt, Herning, betegner sig selv som 'Eddies bedste ven' i de sidste måneder, før nordjyden forsvandt sidste weekend.

- Jeg talte i telefon med Eddie to dage før, han forsvandt. Han sagde, at han følte sig utryg ved nogle mennesker i nærområdet nord for Frederikshavn, fortæller den 32-årige ven, som dyrkede en fælles interesse for hunde af mastiff-racen presa canario.

Politiets teknikere og retsmedicinere deltog i omfattende udgravninger i områder nord for Frederikshavn natten til fredag. Foto: René Schütze
Politiets teknikere og retsmedicinere deltog i omfattende udgravninger i områder nord for Frederikshavn natten til fredag. Foto: René Schütze

Det er endnu ikke lykkedes at opspore den forsvundne Eddie Karl-Johan Christensen. Det viser sig, at den nu 39-årige nordjyde i 2017 blev dømt for at gemme en skarp pistol med ammunition, fordi der angiveligt var sat en pris på hans hoved. Foto: René Schütze Krimi Gemte pistol i sofa: Pris på forsvundne Eddies hoved

MMA-talent som ung
Lars Besand, den efterlyste Eddie Karl-Johan Christensens tidligere træningspartner og nu socialpædagog med titlen Danmarks Stærkeste Mand (2016), vurderer, at den nu forsvundne skagbo kunne have drevet det vidt inden for MMA-boksning.

- Han var meget talentfuld, siger den 44-årige vægtløfter og tidligere bokser, der sidst hørte fra Eddie, da hans gamle træningsmakker i det nu nedlagte Skagen Fight Gym var udsat for drabsforsøg i 2016.

- Det kom ikke bag på mig. Det må jeg sige, siger Lars Besand, som tidligt fornemmede, at Eddie var på vej ind på 'en helt anden sti'.

- Han har jo haft et helt vildt liv.

Politiet havde flere folk med mange kompetencer i gang i nattens mulm og mørke, men den 39-årige er ikke blevet fundet. Foto: René Schütze 112 - 15. maj. 2020 - kl. 13:39 Eddies forsvinden: Efterforskes som drabssag

Se også: Her blev forsvundne Eddies bil fundet

Lars Besand oplyser, at Eddie nåede én professionel kamp og fem træningskampe inden for MMA-grenen 'shootfighting', før han indstillede sin spæde karriere.

Frisk fyr og pigeven
Lars Besand oplyser, at den unge skagbo troppede op i klubben som 16-årig.

- Han var frisk, hurtig i replikken og en rigtig pigernes ven. Eddie var jo en pæn fyr dengang. Men i træningslokalet gik han virkelig til den. Man skulle ikke tage for let på tingene over for ham, husker Lars Besand, som fornemmede, at den kedelige, daglige træning ikke var noget for Eddie.

Politifolk i gang med de første ransagninger på den forsvundne nordjydes adresse på Lerbækvej ved Elling. Video: René Schütze

- Der var en side af ham, som jeg ikke forstod. Man kan sige, at han manglede evnen til at konsekvens-beregne. Eddie var ligeglad med at få uvenner, siger Lars Besand, der selv fik en flot karriere, før han i stedet kastede sig over vægtløftning. Han ønsker ikke at stå frem med billede.

Hunden Rocko er væk
Efter nogle år gik de to makkere hver sin vej.

- Eddie har haft potentiale til at blive god til alting. Men han er jo ikke typen, der tog en uddannelse og gik efter et hr. og fru Danmark-liv. Efterhånden var der altid problemer omkring ham, siger Lars Besand.

Eddie Karl-Johan Christensens kammerat Benjamin Bergstedt fortæller, at han traf Eddie i 2019 og solgte ham hunden Rocko.

Benjamin Bergstedt undrer sig over, hvad der er blevet af den forsvundne nordjydes hund, Rocko. Privatfoto
Benjamin Bergstedt undrer sig over, hvad der er blevet af den forsvundne nordjydes hund, Rocko. Privatfoto

- Vi klikkede med det samme, og siden var næsten i kontakt hver dag. Jeg oplevede ham som rar og kærlig. Men han var også nem at misforstå - han havde jo helt klart traumer efter det der overfald tilbage i 2016. Han havde en angst i sig, siger Benjamin Bergstedt, som ikke kan se for sig, at hans kammerat skal være gået under jorden.

- Det må være gået helt galt for Eddie. Han ville aldrig flygte. Sådan var han ikke. Det giver ikke mening, siger kammeraten, der undrer sig over, hvad der er blevet af hunden Rocko.

- Den hund var hele hans verden, siger vennen.

Frank Olsen, vicepolitiinspektør fortæller, at politiet er opmærksom på hundens eksistens, men efterforskerne ved ikke, hvor han befinder sig.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Eddie Karl-Johan Christensens mor. Hun ønsker ikke at udtale sig.

Det er endnu ikke lykkedes at opspore den forsvundne Eddie Karl-Johan Christensen. Det viser sig, at den nu 39-årige nordjyde i 2017 blev dømt for at gemme en skarp pistol med ammunition, fordi der angiveligt var sat en pris på hans hoved. Foto: René Schütze Krimi Gemte pistol i sofa: Pris på forsvundne Eddies hoved Politiet rykkede hurtigt ud, da en knallertkører slog alarm 24. oktober 2016. Han havde fundet den nu efterlyste Eddie Karl-Johan Christensen hårdt kvæstet og overhældt med benzin i den varevogn, som kort forinden var kørt ind i ham i den nordjyske landsby Elling. To mænd blev senere dømt for drabsforsøg i sagen. Foto: René Schütze Krimi Efterlyst med blodig fortid: Eddie tævet halvt ihjel og sølet ind i benzin