Efterskolelærer havde forhold til 15-årig pige i mere end et år

Lærer idømt betinget straf på 60 dages fængsel for langvarigt forhold til 15-årig elev på arbejdspladsen

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 48-årig mandlig efterskolelærer er blevet idømt 60 daget betinget fængsel for at have haft et forhold til en 15-årig elev på den skole, han arbejdede på.

Det skriver Fyens.dk.

Manden er blevet dømt ved Retten i Svendborg. Ud over den betingede dom, der betyder, at han slipper for at skulle afsone straffen, hvis han undgår at begå ny kriminalitet i to år, blev manden frakendt retten til at beskæftige sig med børn i to år.

Den 48-årige var ansat som lærer og sports-træner på Hjemly Idrætsefterskole, skriver Fyens.dk. Læreren indledte forholdet til pigen i december 2015.

Dømt for anden kønslig omgang
Det kom ikke frem i retten, hvordan forholdet kunne vare ved i mere end et år. Til gengæld fremgik det af anklageskriftet - skriver Fyens.dk - at manden i perioden mellem december 2015 og januar 2017 gentagne gange skulle have gramset på pigen på brysterne, ligesom han skulle have kysset pigen på munden og indført en eller flere fingre i hende.

Læreren blev dømt for anden kønslig omgang end samleje med pigen.

Skoledirektør på Hjemly Idrætsefterskole, Rud Nielsen, fortæller til Fyens.dk, at det også er et mysterium for skoleledelsen, at forholdet kunne opstå og vare ved så længe, som det ifølge dommen har varet ved.

- Du kan citere mig for, at det er en sag, vi er frygteligt kede af på skolen. Vi har håndteret sagen, som vi skulle, har bortvist læreren prompte, og vi har taget os af pigen, siger Rud Nielsen til Fyens.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere