Eftersøgning efter dreng genoptaget efter 24 år

Drengen forsvandt under en sommerferie på Kos med sine forældre i 1991

Ben Needham forsvandt som knap to-årig på sommerferie på Kos sammen med sine forældre i 1991. (Politifoto)
Ben Needham forsvandt som knap to-årig på sommerferie på Kos sammen med sine forældre i 1991. (Politifoto)

Britisk politi genoptager nu eftersøgningen af en dreng, der forsvandt under en sommerferie på den græske ø Kos med sine forældre i 1991, rapporterer den engelske avis The Daily Star.

Drengens mor, Kerry Needham, har i årevis rejst frem og tilbage fra Kos for at følge op på tips fra folk, som mente at have set hendes søn, men uden held. En græsk udsendelse om Bens forsvinden gav flere tips, men førte heller ikke til noget. 

Til sidst appellerede Bens mor direkte til den engelske premierminister, David Cameron, og bad om støtte til at genoptage efterforskningen. Den britiske regering har nu bevilget knap 7,2 millioner danske kroner til formålet. Efterforskningen skal ledes af South Yorkshire Police.

Ben var kun 21 måneder, da han forsvandt den 24. juli 1991 udenfor en gård, hans bedsteforældre var ved at renovere.

- Jeg bliver nødt til at være tålmodig og bevare håbet, for jeg ved, politiet i South Yorkshire vil gøre alt, hvad der står i deres magt. Jeg giver aldrig op, siger Kerry Needham til avisen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere