Eftersøgning indstilles

Både hunde, dykkere og droner har været sat ind for at finde den forsvundne Nicki

Dykkere og politi har siden manden ledt efter forsvundne Nicki i Sorø Sø. Video: Byrd/Frederik Lind, Local Eyes

Politiets massive eftersøgning i området omkring Sorø Sø efter den forsvundne 39-årige Nicki er torsdag morgen blevet indstillet.

Det oplyser politikommisær ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi Tom Stysiek.

- I dag må vi sige, at vi stopper den fysiske eftersøgning omkring søen og skovområdet. Vi har søgt intenst i to dage uden at finde spor eller lignende, og da vi ikke er 100 procent sikre på, at han er i det område eller har været der, stopper vi nu søgningen, fortæller Tom Stysiek.

Politiet efterlyser nu personer, som skulle have set eller hørt noget om den 39-årige Nicki, der sidst blev set mandag ved sin bopæl i Sorøs midtby.

- Vi afventer, at der skal komme andre henvendelser, så vi kan starte med at søge andre steder, fortæller politikomissæren og forklarer, at man lige nu arbejder med et område, der er for stort til at afsøge.

Sådan ser den forsvundne Nicki ud. Politifoto 112 - 29. jul. 2020 - kl. 11:36 Stor eftersøgning efter forsvundne Nicki

Kig i skure og udhuse
Politiet opfordrer ligeledes personer, der bor i området omkring Sorø, hvor Nicki sidst blev set, til at kigge i deres haveskure, udhuse og lignende steder, hvor han eventuelt kunne opholde sig.

Om Nicki kan have forladt området omkring Sorø, kan politiet ikke sige med sikkerhed. Nicki har dog en bil, som ikke har forladt hans hjem, siden han forsvandt.

Tirsdag skrev politiet, at man frygter, at der kan være sket Nicki noget.

'Vi befrygter, at der kan være tilstødt Nicki noget, og er taknemmelig for al hjælp,' skrev vagtchefen ved Sydsjællands Politi på daværende tidspunkt.

Nicki beskrives som 186 cm høj med langt hår i hestehale. Han var iført gråt joggingtøj og Northface jakke. Har man oplysninger om den 39-årige, bedes man kontakte politiet på 114.

Politi: Sydsjællands Politi
Politi: Sydsjællands Politi