Eftersøgning indstillet: Fandt tøj ved populær badestrand

Efterladt tøj satte gang i eftersøgning ved Amager Strandpark

Der er sendt en helikopter i luften i forbindelse med eftersøgningen. Foto: Kenneth Meyer

Politiet rykkede her til eftermiddag ud til en melding om en mulig drukneulykke ved Dykkerstien og Havkajakvej på Amager Strandpark i København. De fik meldingen klokken 17.43.

- Der er fundet noget tøj derude, og vi er nu ved at undersøge, hvorfor det ligger der. Så vi har en båd i vandet, og vi har også helikopter for at kigge for en sikkerheds skyld. Men der er ikke noget bekræftet, sagde den centrale vagtleder ved Københavns Politi, Henrik Moll tidligere på aftenen.

Men det lykkedes ikke at finde ejermanden til tøjet.

- Vi har indstillet eftersøgningen, fortæller Henrik Moll omkring klokken 20.30.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Så sent som onsdag morgen blev en livløs mand fundet i vandet ved Amager Strandpark, efter politiet havde fået en anmeldelse om, at der lå noget tøj, en taske og en pung. Politiet sendte derefter brandvæsnet ned til stranden, som fandt  manden død i vandet.

Se også: Mand fundet død ved strand

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere