Eftersøgt efter tur i S-toget: Nu kræver han erstatning

Alisiv Ceran blev Danmarkskendt, da han tabte sin printer i S-toget på vej til eksamen og blev mistænkt for at være terrorist. Nu kræver han 75.000 kroner i erstatning

Alisiv Ceran udløste en menneskejagt, da en s-togs passager mistænkte ham for at være mulig terrorist. I virkeligheden skulle han til eksamen og transportagede blot en printer i en kuffert. (Jonas Olufson)
Alisiv Ceran udløste en menneskejagt, da en s-togs passager mistænkte ham for at være mulig terrorist. I virkeligheden skulle han til eksamen og transportagede blot en printer i en kuffert. (Jonas Olufson)

Den 28. august blev en uskyldig universitetsstuderende helt uden at vide det kendt i hele Danmark. På vej til en eksamen på Københavns Universitet, så han nemlig tilsyneladende så nervøs ud, at en medpassager i S-toget meldte ham til politiet.

Og politiet tog anmeldelsen meget seriøst. På få timer var han efterlyst i alle landets medier med billede, og i Københavns gader var betjente med maskinpistoler på en reel menneskejagt.

Nu kræver den 21-årige Alisiv Ceran erstatning på 75.000 kroner. Det oplyser hans advokat til Ekstra Bladet.

(Foto: Jonas Olufsson) 112 - 28. aug. 2014 - kl. 15:05 Han udløste menneskejagt: Skulle til eksamen i terror

- I en tid hvor vi i Danmark tilsyneladende er begyndt at blive bange for vores egen skygge, er det på sin plads at sætte større fokus på den enkeltes retssikkerhed og tryghed, skriver advokaten Erbil Kaya i en pressemeddelelse og uddyber:

- Hans billeder blev offentliggjort i stort set alle medier til skræk og advarsel for hele befolkningen. Han blev udråbt til at være en potentiel terrorist. Betjente med maskinpistoler rundt omkring i København tog opstilling og var klar til om nødvendigt at handle, ligesom der kunne være en potentiel risiko for, at en borger kunne finde på at foretage en handling med fatale konsekvenser, hvis Alisiv Ceran blev genkendt.

Nima fik lavet t-shirten efter menneske-jagten tidligere på ugen. (Privat foto) Samfund - 31. aug. 2014 - kl. 14:07 'Jeg er ikke terrorist - Jeg er bare med toget'

Grunden til at kvinden blev opmærksom på Alisiv Ceran var angiveligt - udover at han så nervøs ud - at han sad at læste en bog om terror. Men det var da han pludselig tabte sin kuffert og virkede helt febrilsk, der gjorde udslaget. Årsagen var såmænd simpel: Hans printer, som var essentiel for hans eksamen, lå i kufferten - men det vidste kvinden ikke.

- Det anerkendes naturligvis, at politiet har en opgave i at beskytte og værne om befolkningens tryghed, men det skal på den anden side også sikres, at fuldstændig uskyldige menneskers liv ikke forvandles til et mareridt fra den ene dag til den anden, skriver Erbil Kaya videre og kalder aktionen en krænkelse af Alisiv Ceran.

Alisif Ceran med den bog, som han læste i toget. (Foto: Jonas Olufsson) 112 - 29. aug. 2014 - kl. 22:11 Udsat for menneskejagt: Skæg er ikke lig med terrorist

Hvis det lykkes den 21-årige universitetsstuderende at få erstatning, vil han donere en del af beløbet til velgørenhed, lyder det. Hvor meget afhænger af beløbet.

- Episoden med Alisiv Ceran er formentlig uden fortilfælde i Danmark. Den styrke og omfang, som min klient fuldstændig uforvarende er blevet involveret i denne negative omtale, må naturligvis medføre, at han får en erstatning som plaster på såret.

Til Ekstra Bladet oplyser advokaten, at han mener, at der grundet sagens alvor er god chance for, at den 21-årige er berettiget til erstatning.