Eftersøgt for drabsforsøg: Her nyder han sol og palmer

At dømme ud fra en selfie nyder Tonni Turan livet med palmer i baggrunden, samtidig med at politiet jagter ham i Danmark

Tonni Turan er dansk statsborger med tyrkisk baggrund, 41 år gammel, 180 cm høj og almindelig af bygning (Foto: Københavns Vestegns Politi og Privatfoto)
Tonni Turan er dansk statsborger med tyrkisk baggrund, 41 år gammel, 180 cm høj og almindelig af bygning (Foto: Københavns Vestegns Politi og Privatfoto)

'Hold ud champ'

Sådan lyder en af kommentarerne til billedet som den efterlyste Tonni Turan lagde på Facebook tirsdag aften.

Han er eftersøgt af politiet, og mistænkt for at stå bag et voldsomt overfald i Ishøj den 17. august.

Tirsdag offentliggjorde politiet et billede af ham, i håb om at offentligheden kan hjælpe dem videre i deres efterforskning.

Sol og palmer
Men imens politiet har travlt med at opspore Tonni Turan, ser det ud til, at hovedpersonen tager situationen meget afslappet. På billedet, som han har lagt op på sin Facebook-profil, sidder han på, hvad der ligner en restaurant, med høj sol og palmer i baggrunden.

- Vi har fået tip om, at han skulle befinde sig i udlandet, og dem er vi er i gang med at undersøge, siger politikommissær Hans Tonnesen fra afdelingen for personfarlig kriminalitet under København Vestegns Politi til Ekstra Bladet som reaktion på billedet.

Se også: Politiet efterlyser to mænd for drabsforsøg

Der kan i realiteten være tale om et gammelt billede, men det er nærliggende at tro, at Tonni Turan, der har tyrkiske rødder, er flygtet ud af landet, og at billedet er lagt på facebook som et livstegn til hans kammerater, der ikke har hørt fra ham, siden han gik under jorden.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Overfald og rockerrelationer
Tonni Turan er medlem af den nye rocker-gruppe 'No Surrender' som holder til på Københavns Vestegn, og politiet mistænker ham for, sammen med ni andre, at have overfaldet to personer med slagvåben og knive 17. august i år.

 Se også: Hollandsk rockerkonge atter i Danmark til klubåbning

- Der var tale om et særdeles groft overfald, som vi efterforsker som forsøg på manddrab, har politikommissær Hans Tonnesen fra afdelingen for personfarlig kriminalitet under København Vestegns Politi oplyst.

Foreløbigt sidder otte andre personer varetægtsfængslet i sagen.

Har du oplysninger om, hvor Tonni Turan befinder sig, kan du kontakte Københavns Vestegns Politi på 72 58 74 26.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.