Eftersøgt i hele Europa: Nu har dømt sexkrænker ringet til politiet

Håndboldtræner kyssede og befamlede 22 piger: Melder sig ifølge ordensmagten senere i dag til afsoning

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En 55-årig odenseaner blev for få uger siden idømt halvandet års fængsel for sexkrænkelser af 22 piger på Stige Skole og i Stige Håndboldklub.

Han mødte aldrig op til domsafsigelsen og har siden været forsvundet fra jordens overflade, selv om afsoningen skulle begynde i december.

Den 55-årige blev fundet skyldig i at have kysset, tungekysset og rørt de små piger på brystet, maven og i skridtet - både under og udenpå tøjet, mens han arbejdede som pædagogmedhjælper i skolens SFO og som håndboldtræner. Overgrebene skete i SFO, håndboldklub og i mandens eget hjem. Manden blev også frataget retten til at arbejde med børn og unge, som er piger.

Internationalt eftersøgt
Efter at manden hverken mødte op til domsafsigelse eller afsoning udsendte politiet en international og national efterlysning, hvilket de i dag informerede offentligheden om.

Det fik ifølge efterforskningsleder Henrik Justesen fra Fyns Politi tilsyneladende jorden til at brænde under manden.

- Ofte ser vi, at når presset er så stort, så melder de sig, siger efterforskningslederen til DR Nyheder.

- Jeg har lige været inde ved sagsbehandleren, og han sad faktisk og talte i telefon med pågældende, og han oplyste, at han vil melde sig selv til politiet i dag, fortsætter han.

Se også: Håndboldtræner kyssede og famlede på 22 piger: Udeblev fra dom

Ved ikke, hvor han har været
Manden har ifølge Henrik Justesen ikke fortalt politiet, hvor han har opholdt sig, men fortæller til Ekstra Bladet, at han har en formodning om, at han har været i udlandet:

- Vi har aftalt et kontaktpunkt med ham, siger Henrik Justesen til Ekstra Bladet.

Den dømte vil ved ankomsten hos politiet blive anholdt, afhørt og varetægtsfængslet. Han skal før afsoningen for en dommer for at få oplyst sin dom og strafudmåling.

Ifølge efterforskningslederen vil han efter alt at dømme ikke blive sigtet eller tiltalt for at være udeblevet fra afsoningen.

Henrik Justesen vil ikke forud for mødet med den dømte afsløre, hvad politiet agter at gøre, hvis han ikke overholder aftalen om at melde sig.

Manden har under retssagen nægtet sig skyldig og ankede via sin forsvarer dommen til landsretten.

Se også: Dømt for overgreb på 22 små piger: Angrebet med sten og truet på livet

Chikaneret
Udeblivelsen fra domsafsigelsen skete ifølge den dømtes forsvarer, at hans klient følte sig udsat og chikaneret - bl.a. ved hærværk:

- Det er meget belastende for ham. Der er folk, som spænder ben for ham, når han forlader retten. Det er derfor, han har valgt ikke at være her i dag, lød det ifølge Ritzau.

Se også: Håndboldtræner kyssede og famlede på 22 piger: Udeblev fra dom På Facebook fremgik det af den dømtes opslag, at han to gange i midten af december fik kastet sten mod sit hus. Juleaften fik han smidt en cylinder fra en knallert gennem sit vindue.

- Er der nogen, der mangler en brosten, har jeg den liggende, skrev manden på Facebook midt i december.

- Det er ikke sjovt det her. Der må være nogen, der ved noget. Vær med til at stoppe det, skrev han senere.

Det fik en mand til at svare:

- Hvis det kun sker hos dig, så er det jo personligt, skrev Fyens Stiftstidende dengang.

Se også: Håndboldtræner kyssede og famlede på 22 piger: Udeblev fra dom

Trusler på livet
Manden fortalte også under retssagen om lokalsamfundets reaktion på de forbrydelser, han dengang var tiltalt for og siden blev dømt for:

- Jeg føler mig meget truet. Jeg har også fået trusler på livet. Private beskeder på Facebook. Der er kæmpe hærværk, vinduerne i mit hus har været smadrede sidste år og igen i år.

- Derefter er der personer, som har skrevet på Facebook, at det var en skam, at de ikke ramte mig. For stenene var tiltænkt mig. Jeg har ikke turdet bo i huset, uddybede han i retten.

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk