Eftersøgt i ni år: George Clooney-svindler anholdt

En italiensk mand, der svindlede under navnet George Clooney, er blevet anholdt i Thailand

Her bliver den italienske svindler anholdt. Video: AP

En 58-årig italiensk mand er blevet anholdt i Thailand efter at være flygtet fra sit hjemland.

Italieneren, Fransesco Galdeli, stak af fra Italien for at slippe for den fængselsstraf, han var blevet idømt efter at have brugt skuespilleren George Clooneys navn til at lokke folk til at investere i hans fup-tøjfirma.

Fransesco Galdeli blev anholdt i sit hjem lidt uden for Pattaya lørdag.

Politiet har mandag offentliggjort en video af anholdelsen. Se den over artiklen.

Italieneren blev ved retten i Milano i 2010 idømt mere end otte års fængsel, da det kom frem, at han havde narret investorer ved at lade, som om han var George Clooney.

Det thailandske politi kunne mandag oplyse, at den anholdte mand endnu ikke har fået en advokat.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere