Eftersøgt øksemand mistænkes for røveri i dag

Danske Bank blev mandag middag udsat for et røveri under trussel med kniv

Politiet ledte massivt efter øksemanden i Birkerød og omegn søndag og natten til mandag. TV: Local Eyes

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Den 29-årige mand, der lørdag aften overfaldt et fuldstændig uskyldigt ungt par ved Circle K-tanken i Birkerød, har muligvis begået et røveri mod Danske Bank på Torvet i Ringsted i dag.

Det skete omkring klokken 12.26, hvor gerningsmanden truede personalet med en kniv og fik udleveret et kontantbeløb, som han puttede i en medbragt NETTO-pose.

Danske Bank er lukket efter røveriet. Foto: Kenneth Meyer
Danske Bank er lukket efter røveriet. Foto: Kenneth Meyer
 

- Midt- og Vestsjællands Politi arbejder ud fra en tese om, at gerningsmanden til røveriet kan være identisk med gerningsmanden, der lørdag stod bag et økseoverfald på en tankstation i Birkerød, skriver politiet i en pressemeddelelse, hvor de også vedhæfter et billede af gerningsmanden til røveriet fra overvågningen.

Flygtede i stjålet bil
- Vi kan jo ikke sige 100 procent, at det er den samme, men at dømme ud fra overvågningsbilledet tyder meget på det, uddyber politiets talsmand Carsten Andersen overfor Ekstra Bladet.

Efterforskningen har vist, at røveren flygtede fra stedet i en sølvgrå Hyundai Getz personbil, årgang 2003, med nummerplade: VJ57665, som blev stjålet søndag aften omkring klokken 22.35 fra Frederikssundsvej i Københavns nordvestkvarter, hvor den holdt med bilnøglerne i tændingen.

Røveren beskrives som ikke etnisk dansker af udseende, ca. 25 år gammel og 170-175 centimeter høj. Hans kropsbygning beskrives som spinkel, hudfarve brun og hårlængde kort. Yderligere kendetegn er let krøllet hår, smalt hoved og iført bordeaux/brun jakke, sort hættetrøje under jakken, mørke cowboybukser, sko med lyse såler og mørk hue. Han medbragte en gul NETTO-pose og var bevæbnet med en kniv.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Bytte ukendt
Politiet vil ikke oplyse, hvor mange penge røveren fik med sig.

Nu er politiet er massivt til stede i Ringsted-området med henblik på efterforskning af røveriet og eftersøgning af den mistænkte mand.

- Hvis man ser bilen eller man ser ham, skal man ringe til politiet straks, men man skal selv holde sig langt fra personen, siger Carsten Andersen.

At menneskejagten på manden er massiv kan også ses af, at Rigspolitiet deler efterlysningen af gerningsmanden til bankrøveriet på Twitter, ligesom flere politikredse deler efterlysningen af manden, herunder Midt- og Vestjyllands Politi, Bornholms Politi og Østjyllands Politi.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man henvende sig til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi via tlf. 114.

Her er det nye foto fra røveriet i dag - politiet formoder, at det er samme mand, der jages efter et økseoverfald. Politifoto
Her er det nye foto fra røveriet i dag - politiet formoder, at det er samme mand, der jages efter et økseoverfald. Politifoto
 

1 af 2 Den formodede gerningsmand er 29 år gammel. Foto: Poltiet
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere