Ejendom i brand: Efterforskere på vej

Der er udbrudt brand i en landejendom i Slagelse

Det er denne ejendom mellem Vemmelev og Korsør, der har været brand i. Video: Per Rasmussen

Der er udbrudt brand i en ejendom i Slagelse. Det skriver Sydsjællands Politi på twitter.

'Landejendom Slagelse Landevej brænder. Politiet og brandvæsen er på stedet. Landevejen er grundet redningskøretøjer spærret, så find alternativ rute. Respekter venligst afspærringen og giv plads til yderligere redningskøretøjer. Der er pt. ikke yderligere info.'

Ekstra Bladet forsøger at få en uddybende kommentar fra politiet. Til Ritzau siger vagtchefen, Kent Edvardsen, at efterforskere er på vej til stedet.

- Vores efterforskere er på vej til stedet for at få et mere præcist overblik. De skal undersøge, om der er foregået noget kriminelt, siger han.

- Vi har været i tvivl om omstændighederne og har derfor valgt at starte en efterforskning op med det samme, fortsætter vagtchefen.

Ejendommen, der var ramt af brand. ligger mellem Vemmelev og Korsør. Foto: Per Rasmussen
Ejendommen, der var ramt af brand. ligger mellem Vemmelev og Korsør. Foto: Per Rasmussen

Slagelse Brand og Redning står for at slukke branden, der har godt fat i ejendommen, skriver Ritzau.

- Det er et overtændt stuehus, vi kommer frem til. Vi slukker branden udefra på grund af brandens voldsomhed, siger indsatsleder Michael Gravgaard.

Det er vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, der er efterforskningsleder i sagen. Han kan dog ikke fortælle meget om omstændighederne.

- Jeg kan ikke sige noget endnu. Vi arbejder på at klarlægge, hvad der er op og ned på det, siger han umiddelbart efter klokken 10.30.

Hverken han eller vagtchefen ønsker at udtale sig om, hvorvidt personer er kommet til skade eller omkommet i forbindelse med branden.

Der er meget politi og brandteknikere på stedet, oplyser Ekstra Bladets på stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere