Eks-advokat dræbt med flere knivstik: Her er dommen

Motivet til et brutalt knivdrab forbliver ukendt trods fængselsdom til 51-årig mand

Politiets teknikere på arbejde i den afdøde eks-advokats lejlighed i Nakskov. Efter drabet satte ordensmagten en stor eftersøgning i gang på adressen og i områdets affaldscontainere. Video: Per Rasmussen

Hvad der egentlig var grunden til, at en 47-årig tidligere advokat skulle dø af 19 knivstik, fortaber i sig i det uvisse.

Men Retten i Nykøbing Falster har fredag vurderet, at det var 51-årige Lars Møller, der førte kniven den dag i april i fjor, som blev Torsten Brønnum Rasmussens sidste.

Retten har idømt Møller 12 års fængsel. En dom, som han nu overvejer, om han vil anke til landsretten.

- Han har nægtet sig skyldig, så vi har ikke fået nogen forklaring på, hvad der lå bag, fortæller anklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ofret blev ifølge retsmedicinske undersøgelser ramt af ikke færre end '19 knivstik i henholdsvis halsen, bugen og brystkassen'. Det fremgår af det første anklagepunkt om manddrab efter straffelovens paragraf 237 i anklageskriftet mod den 51-årige.

Det er fem stik-læssioner flere, end pressen fik indblik i under grundlovsforhøret efter drabet tirsdag 16. april 2018 i offerets lejlighed på tredje sal i Søndergade i Nakskov.

Gådefuld drabssag
Politiets efterforskning viser, at den midaldrende mand blev slået ihjel i tidsrummet mellem klokken otte og 14. Det var en kammerat, som senere fandt ham livløs og udløste en omfattende udrykning af redningsfolk og politibetjente.

Den dræbte eks-advokat havde et godt omdømme i sin hjemby Nakskov.

Overfor Ekstra Bladet har flere tidligere kollegaer og arbejdsgivere, som alle har ønsket at være anonyme, beskrevet ham som fagligt dygtig, ambitiøs og diskret med sit arbejde.

Den nu dømte Lars Møller har under sagen afvist, at han var til stede i den lejlighed i Søndergade i Nakskov, hvor det 47-årige offer blev slået ihjel.

Men retten har altså vurderet, at han var gerningsmanden, og at det var manddrab i straffelovens klareste forstand.

Straffen på 12 års fængsel er det almindelige udgangspunkt i drabssager. Anklager Susanne Bluhm forlangte 13 års fængsel på grund af drabets voldsomme karakter.

Men Retten i Nykøbing Falster har altså hverken fundet skærpende eller formildende omstændigheder, som kunne ændre på det.

Lars Møller skal inden 14 dage beslutte, om han vil anke dommen.

Politiets teknikere på arbejde i den afdøde eks-advokats lejlighed i Nakskov. Efter drabet satte ordensmagten en stor eftersøgning i gang på adressen og i områdets affaldscontainere. Foto: Per Rasmussen Krimi Brutalt drab: Eks-advokat hakket ned med 19 knivstik

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere