Eks-politichef om flugtdrama: Bange for at Madsen udløser bombe

Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef i Rigspolitiets rejseafdeling, analyserer nærbilleder af omfattende politiaktion mod drabsdømt livstidsfange

Politifolkene omkring den flygtede Peter Madsen er ængstelige for, at den 49-årige livstidsfange kan finde på at udløse en bombe.

Det vurderer Bent Isager-Nielsen, tidligere politiinspektør i Københavns Vestegns Politi og leder af drabsafdelingen i Rigspolitiets rejsehold, med udgangspunkt i Ekstra Bladets stillbilleder og videooptagelser af den massive politiaktion få hundrede meter fra Herstedvester Fængsel i Albertslund.

Her er den fastlåste situation med den flygtede livstidsfange Peter Madsen i en dramatisk hovedrolle og to betjente fra politiets aktionsstyrke. Foto: Kenneth Meyer
Her er den fastlåste situation med den flygtede livstidsfange Peter Madsen i en dramatisk hovedrolle og to betjente fra politiets aktionsstyrke. Foto: Kenneth Meyer
 

Her ligger to skarpt bevæbnede politifolk fra den særlige aktionsstyrke på maven med en specialuddannet hund af racen malinois, som er forsynet med bombebeskyttelse.

Peter Madsen sidder stille op ad et hegn med en bombelignende genstand om maven. Foto: Kenneth Meyer Krimi Se de vilde billeder: Peter Madsen i flugtaktion

Politifolk med i døden
Få meter væk sidder Peter Madsen stille og læner sig op ad et trådhegn.

- Billederne viser tydeligt, at politifolkene er bange for, at Peter Madsen kan finde på at udløse en bombe og tage politifolk med i døden, siger Bent Isager-Nielsen, der i dag ernærer sig som forfatter og ekspert i Danmarks Radio.

Bent Isager-Nielsen oplever på billederne den flygtede Peter Madsen som apatisk. Foto: Olivia Loftlund
Bent Isager-Nielsen oplever på billederne den flygtede Peter Madsen som apatisk. Foto: Olivia Loftlund
 

Den tidligere chefefterforsker forklarer, at fænomenet kaldes 'suicide by cop', som på dansk kan oversættes til selvmord med politibetjent.

Presse krav igennem
Bent Isager-Nielsen vurderer, at situationen også set fra den drabsdømtes synsvinkel kan være udtryk for, at den flygtede livstidsfange forsøger at få nogle krav igennem.

- Det er det andet åbenlyse scenario, at manden forsøger at udnytte en mulig forhandlingsposition, siger Bent Isager-Nielsen, som også ud fra billederne vurderer, at han muligvis har erkendt, at han er i en håbløs situation og leder efter en åbning.

Foto: Kenneth Meyer 112 Peter Madsen i flugtaktion

 

- Han ser apatisk ud og sidder og stirrer frem for sig. Kigger man nærmere efter på videoen, ser det ud til, at han har nogle mærker på højre tinding og den ene kind. Det kunne være slagmærker eller måske en tatovering. Det er svært at se, siger Bent Isager-Nielsen.

Den drabsdømte Peter Madsen fotograferet foran Retsmedicinsk Institut i 2017. Foto: Kenneth Meyer
Den drabsdømte Peter Madsen fotograferet foran Retsmedicinsk Institut i 2017. Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladet har også talt med en kilder med indgående kendskab til højspændte situationer, der også kan inkludere gidselstagning.

- Det ser voldsomt ud, men grundliggende handler det om at deeskalere situationen, fortæller kilden, der af hensyn til sit arbejde ikke ønsker sit navn frem.

Trykket af ballonen
Ekstra Bladets anonyme ekspert-kilde vurderer også udelukkende situationen ud fra Ekstra Bladets billeder, og det er hans klare fortolkning, at det handler om at afstresse Peter Madsen og 'tage trykket af ballonen'.

Kilden er enig i, at situationen ud fra billederne ligner en potentiel 'suicide by cop'. Han er ikke i tvivl om, at hovedpersonen er klar over, at han 'ikke kommer ud'.

Kilden vurderer, at politiet ret hurtigt har haft styr på situationen. Allerede da han begyndte med truslerne inde i fængslet, har man alarmeret politiet. I den forbindelse har man så valgt at lade ham slippe ud af fængslet, så fængslets personale undgik en mulig voldsom konfrontation.

I stedet har man overladt konfrontationen med politiet uden for murerne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Minder om terrorsag: Politiet slog ring om bombemand

Den tjetjenske terrorist Lors Doukaev efter den dramatiske aktion i København tilbage i 2010. Politifoto
Den tjetjenske terrorist Lors Doukaev efter den dramatiske aktion i København tilbage i 2010. Politifoto
 

Situationen i Albertslund ligner præcist den i Ørstedsparken 10. september 2010, hvor politiets finskytter havde den tjetjenske terrorist Lors Doukaev i kikkertsigtet gennem fire timer. Politiet frygtede, at Lors Doukaev kunne detonere et selvmordsbælte eller en fjernstyret bombe, efter at hans brevbombe til Jyllands-Posten ved et uheld var gået af på et toilet på Hotel Jørgensen.

Politiet frygtede, at Lors Doukaev bar et selvmordsbælte, og derfor underskrev daværende PET-chef Jakob Scharf den dag den første likviderings-ordre i PET's historie.

PET's operative chef, Frank Jensen, lagde instruksen på skrivebordet foran Jakob Scharf, der skrev under.

Må ikke forlade parken i live
Derefter blev ordren givet til aktionsstyrken: Hvis den sårede mand forsøgte at forlade Ørstedsparken, måtte han ikke slippe ud i live. Men det blev ikke nødvendigt at dræbe Lors Doukaev.

Lors Doukaev liggende i Ørstedsparken i København. Foto: Kenneth Meyer
Lors Doukaev liggende i Ørstedsparken i København. Foto: Kenneth Meyer
 

Efter at han havde ligget på den kolde jord i fire timer og blandt andet var blevet undersøgt med en bomberobot, var politiet trygge ved, at han ikke bar en bombe på sig, og han blev anholdt.

Lors Doukaev blev i maj 2011 idømt 12 års fængsel for terrorforsøget i København.

- Den eneste måde, du kan pacificere en selvmordsbomber på, er at skyde vedkommende, men du kan altså ikke skyde hvor som helst, hvis du skal undgå, at vedkommende får lejlighed til at udløse bomben. Så vi taler om en helt anden måde at skyde folk på. Du skyder ikke for at ramme dem i benene eller armene. Du skyder for at likvidere. Det er simpelthen et spørgsmål om, at du skyder meget præcist efter nervecenteret ved hovedet, så det hele bliver lukket ned i ét hug, siger Jakob Scharf i bogen.

 

Læs mere om Peter Madsen:

Peter Madsen blev idømt landets hårdeste straf, livstid, for et planlagt seksuelt motiveret drab på journalisten Kim Wall. I december sidste år blev han gift med Jenny Kurpen.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Krimi Gift med Peter Madsen: Må ikke røre Russiske Jenny Curpen er blevet gift med den drabsdømte Peter Madsen. Det er uvist, om det er et kærligedsægteskab eller et politisk manifest. Privatfoto Krimi Gift med morderen Madsen: Jeg fortryder ingenting

Peter Madsen blev idømt landets hårdeste straf, livstid, for et planlagt seksuelt motiveret drab på journalisten Kim Wall. I december sidste år blev han gift med Jenny Kurpen.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Krimi Gift med Peter Madsen: Må ikke røre

Peter Madsen kom ikke til skade ved overfaldet, fordi kniven knækkede. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Krimi Tiltale mod medindsat: Ville stikke Madsen ned - kniven knækkede

Peter Madsen er endnu en gang blevet overfaldet i fængslet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Krimi Peter Madsen overfaldet med hjemmelavet våben

Den svenske journalist Kim Wall sejlede ud med Peter Madsen i hans hjemmebyggede ubåd Nautilus 10. august sidste år. Nu har Østre Landsret stadfæstet livstidsdommen mod Madsen for drabet på den unge kvinde. Foto: Rasmus Ejlers Plus Idømt livstid igen: Madsen overvejer sidste udvej