Eks-rocker fængslet for drab og drabsforsøg

Manden erkender at have dræbt bekendt torsdag aften samt at have forsøgt at dræbe en anden

Politiet undersøger gerningsstedet. Video: Per Rasmussen

Ved du noget? Tip os på sms 1224 (koster alm. takst) eller på mail 1224@eb.dk

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): En 50-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Manden er sigtet for drabet på en bekendt, der fredag formiddag blev fundet dræbt ved en landejendom i Holeby på Lolland.

Se også: Mand anholdt for skuddrab

Den lysblonde sigtede mand, som lørdag formiddag blev ført ind i retten af to civile betjente, var iført blå bukser og sorte mao-sko. En blå t-shirt blottede en række rifter og sår op langs mandens tatoverede arme.

Efter sigtelsen om drab blev læst højt, erkendte han sig skyldig i manddrab.

Ifølge sigtelsen mod den midaldrende mand, står han bag skuddrabet på den bekendte torsdag aften.

Den sigtede forklarede, at han havde skudt sin kammerat i halsen og ladt ham forbløde, fordi han mistænke ham for at stå bag et tyveri, der havde været i den sigtedes hjem for noget tid siden.

Her blev der stjålet en riffel og 55.000 kroner.

Under grundlovsforhøret måtte anklager Michael Boolsen pludselig udvide sigtelsen mod manden, fordi han i sin forklaring til retten, også erkendte et mislykket drabsforsøg mod et familiemedlem til den dræbte.

- Den sigtedes forklaring gør, at jeg må tilføje drabsforsøg til sigtelsen, lød det fra anklageren.

Under grundlovsforhøret, som blev holdt for åbne døre, kom det også frem, at den 50-årige mand tidligere har været medlem af en lokal gruppering med tilknytning til HA, men at han i de sidste år har været i exitprogram.

Den dræbte blev ifølge Ekstra Bladets oplysninger fundet død i sin egen bil kort før klokken 11 fredag formiddag.

Efterfølgende var en stor del af Nøbbøllegård på Nøbbøllevej på Lollandfredag afspærret af politiet, der også undersøgte steder på markerne omkring den 325 hektar store ejendom.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er findested og gerningssted to forskellige steder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere