Ekskæreste sigtet for drab på Tova

22-årig ekskæreste var tidligere meldt for vold mod Tova Moberg, skriver svenske medier

Politifoto.
Politifoto.

En 22-årig mand er sigtet for drabet på den 19-årige Tova Moberg i Norrland i Sverige. Den sigtede er ekskæreste til den unge kvinde, skriver Aftonbladet.

To andre, unge mænd, der var anholdt i sagen, blev løsladt onsdag, efter at de var blevet afhørt af politiet.

- Mistanken mod de løsladte er ikke stærk nok til at holde dem i varetægt, siger talsmand for politiet, Christer Sammens.

Han oplyser også, at politiet har et 'ganske klart billede' af hændelsesforløbet, der førte til Tova Mobergs død.

Tova Moberg kendte tilsyneladende en af de mistænkte godt. Foto: Privat/Aftonbladet 112 - 17. maj. 2017 - kl. 11:38 Chokeret efter Tova-drab: - Hun var en pige med et stort hjerte

Ifølge Aftonbladet skulle den 22-årige ekskæreste have bedt alle om at forlade gården, så han kunne være alene med den 19-årige kvinde.

Tova Moberg blev meldt savnet af sine forældre den følgende dag.

Efter en større eftersøgning fandt politiet natten til tirsdag liget af den unge kvinde ved en sø i Hudiksvall-kommune.

På et pressemøde fortalte politiet, at Tova Mobergs lig viste tegn på vold.

Politifoto. 112 - 16. maj. 2017 - kl. 05:06 Politiet finder lig under eftersøgning af 19-årige Tova

Ifølge svenske medier havde Tova Mobergs forældre for et par måneder siden meldt den 22-årige drabssigtede til politiet for vold mod datteren.

Efter politianmeldelsen håbede familien, at det unge par havde droppet forbindelsen, men det var tilsyneladende ikke sket.

Tova Moberg ville være blevet student om få uger og beskrives af venner som en pige med et stort hjerte.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere