Ekspedient overfaldet i Kiwi: Blev overhældt med salmiakspiritus

Kunder i Kiwi-butikken på Amagerbrogade i København har givet politiet et signalement af to maskerede mænd, der torsdag aften overfaldt en ansat med syre

Foto: Mikkel Johansen
Foto: Mikkel Johansen

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster almindelig sms-takst)

Torsdag aften klokken 18 blev en mandlig ekspedient i Kiwi overhældt med ætsende væske i en Kiwi-butik på Amagerbrogade i København. Politiet antager, at det er salmiakspiritus, der har været brugt i forbindelse med røveriet. Det fortæller Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Signalement
Til Ekstra Bladet fortæller Jan Victor Larsen fra Københavns politi, at de efter afhøring af vidner har fået et signalement af de to maskerede gerningsmænd. Begge mændene bliver beskrevet som værende yngre.

Den ene gerningsmand mellem 175 og 180 centimeter høj. Han er kraftig af bygning, umiddelbart etnisk dansk og lys i huden. Han var iført en sort jakke med noget blankt på skuldrene og et emblem på hætten, blå jeans, sorte sko, et gråt klæde om munden og hætte over hovedet.

Se også: Politi mørkelægger sag om syre-angreb på ekspedient

Den anden gerningsmand er ifølge signalementet en mand af arabisk udseende. Han er over 18o centimeter høj og muskuløst bygget. Han var iført en bordeaux trøje og en sort jakke med reflekser i nakken. Over mund og næse bar han et tyrkisk klæde.På benene havde han sorte Adidas bukser med mørke striber.Hans sko var blå, og med sig havde han en sportstaske.

Mændene forlod stedet på henholdsvis en dame- og en herrecykel. Sammen cyklede de i retning mod Øresundskollegiet.

Politiet beder til, at man ringer til 114, hvis man ved noget om sagen.

Efterforskningen fortsætter
Til Ekstra Bladet fortæller Jan Victor Larsen, at politiet har gode spor at gå efter.

- Vi har heldigvis en masse vidner fra butikken og området. De spor efterforsker vi nu, siger han.

Man ved endnu ikke, hvor stort et bytte de to gerningsmænd slap væk med.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere