Ekspert om bombeangreb: Afgørende øjeblik klippet ud af video

Sprængstofekspert vurderer, at en lunte muligvis antændes, netop efter der klippes i politiets overvågningsvideo fra før weekendens eksplosion på Nørrebro

På overvågningsvideoen kan man se den formodede gerningsmand bag eksplosionen på Nørrebro. Sprængstofekspert vurderer, at han sandsynligvis antænder en lunte i posen. Video: Københavns Politi.

En mørkklædt mand fanget på overvågningsvideoen, idet han placerer en pose med sprængstoffer foran politistationen i Hermodsgade på Nørrebro. Det er formentlig, hvad man kan se af den video, der i weekenden blev offentliggjort fra politiet.

Klippet stopper, umiddelbart efter at manden stiller posen fra sig på fortovet. Sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet Peter Hald hæfter sig ved netop dette øjeblik i videoen.

- Det er ikke usandsynligt, at han derefter tænder en lunte, siger sprængstofeksperten.

Ved professionelle sprængninger bruger man sjældent lunter til antændelse af sprængstof, så dette kan tyde på, at gerningsmanden har købt sig til dynamitten og valgt den billige løsning.

Peter Hald vurderer ud fra billederne, at der både på Nørrebro og ved Skattestyrelsen kan være brugt i omegnen af et kilo sprængstof, og at det at det formentligt er skaffet kommercielt.

- Og det er faktisk lidt heldigt. Kommercielt sprængstof er af en langt højere kvalitet og meget mindre risikabelt at arbejde med, end hvis man fremstiller sprængstoffet selv, siger Peter Hald.

Hvis gerningsmanden ved de to eksplosioner har købt sig til sprængstoffet, er det sandsynligvis købt ulovligt. Mick Stenkjær, der er leder af Forsvarets Ammunitionstjeneste, har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at det er muligt at skaffe sprængstof på det kriminelle marked.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet arbejder med at sikre spor efter sprængningen på Nørrebro natten til lørdag. Københavns Politi har endnu ingen oplysninger om sprængstoffets karakter. Foto: Kenneth Meyer
Politiet arbejder med at sikre spor efter sprængningen på Nørrebro natten til lørdag. Københavns Politi har endnu ingen oplysninger om sprængstoffets karakter. Foto: Kenneth Meyer

Betydelig sikkerhedsrisiko
Selvom kommercielt fremstillet sprængstof er mere sikkert at håndtere end det hjemmelavede, er det enormt risikabelt at anvende i beboede områder som Nørrebro.

Hvor lang tid, der går, fra gerningsmanden sætter ild til lunten, og til bomben springer, vil afhænge af luntens længde.

- Man beregner typisk luntens længde, så det passer med, at den, der tænder, kan nå i sikkerhed. Kommercielle 'tændsnore' brænder ca. en centimeter i sekundet. I den tid, der går, fra gerningsmanden tænder, kan alle mulige andre jo nå at bevæge sig ind i det område, hvor de kan komme til skade, siger Peter Hald.

Politiets teknikere og EOD-bomberyddere arbejdede på højtryk lige efter bombeattentatet på Nørrebro. Politiet har siden modtaget 137 henvendelser i sagen fra Københavns borgere. Foto: Kenneth Meyer 112 - 11. aug. 2019 - kl. 11:56 Nyt i bombesag: Politiet har fat i øjenvidnerne

Peter Hald vurderer ud fra billederne, at der har været tale om en betydelig sikkerhedsrisiko for beboere og forbipasserende.

- Efter min bedste overbevisning er det mere held end forstand, at ingen er kommet til skade. Hvis der havde befundet folk sig i umiddelbar nærhed, kunne en sådan mængde sprængstof sagtens have ført til lemlæstelse eller død, siger han.

Det er svært at vurdere, hvor langt fra sprængningen man skal befinde sig for at være i sikkerhed, men for trykvirkningen fra et kilo sprængstof, kan sikkerhedsafstanden beregnes til 130 meter, og er det en ladning, der kan give fragmenter, er den over 600 meter.

Artiklen fortsætter under billedet...

Skattestyrelsens indgangsparti efter eksplosionen onsdag aften. Sprængstofekspert vurderer, at der er brugt brisant sprængstof både onsdag og natten til lørdag på Nørrebro. Foto: Kenneth Meyer
Skattestyrelsens indgangsparti efter eksplosionen onsdag aften. Sprængstofekspert vurderer, at der er brugt brisant sprængstof både onsdag og natten til lørdag på Nørrebro. Foto: Kenneth Meyer

Identisk effekt ved eksplosioner
Selvom der er tale om en række sammenfald mellem eksplosionen ved Skattestyrelsen og eksplosionen ved Hermodsgade, er det er ifølge Peter Hald ikke muligt på baggrund af billederne at vurdere, om det anvendte sprængstof er identisk. Han vurderer dog, at effekten er den samme.

- Hvis vi tager de seneste to eksplosioner, så er det helt tydeligt, at der er tale om brisant sprængstof. I begge tilfælde er der slået et hul i fortovet foran bygningerne, som kunne minde om et hul forårsaget af en kæmpe hammer. Vi ser også i begge tilfælde, at trykvirkningen har været så kraftig, at vinduerne omkring sprængningen er slået ind, siger Peter Hald

Brisant sprængstof bruges både i militære sammenhænge, men kan også bruges, når man for eksempel skal sprænge en klippe væk, så der kan bygges en vej, eller i metrobyggeri.

Bomben, der sprang på Nørrebro natten til lørdag, var den seneste i rækken af eksplosioner i København det seneste år.

Københavns Politi kan dog ikke oplyse nærmere om sprængstoffet, eller hvorvidt eksplosionerne kan kædes sammen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere