Ekspert: Udlevering af mor fra Brasilien ligner hastværk

Menneskerettighedsadvokat overrasket over, at Brasilien deporterer 43-årige Angelina Mathiesen til Danmark i sag om bortførelse af børn

Angelina Mathiesen og børnene Aia og Leonardo skal ifølge kvindens mor være i dette lille lokale i lufthavnen i Lissabon, indtil de rejser resten af vejen hjem til Danmark. De er angiveligt bevogtet af dansk politi. Foto: Privat
Angelina Mathiesen og børnene Aia og Leonardo skal ifølge kvindens mor være i dette lille lokale i lufthavnen i Lissabon, indtil de rejser resten af vejen hjem til Danmark. De er angiveligt bevogtet af dansk politi. Foto: Privat

Der er langt fra Nordbrasiliens 33 grader til den virkelighed, som nu har ramt den 43-årige Angelina Mathiesen, der for et år og syv måneder siden ulovligt førte sine to børn ud af Danmark. En dommer afgjorde fredag, at hun og børnene skulle deporteres til Danmark.

Familien fik en halv time til at pakke, før de blev eskorteret til lufthavnen.

Efter en mellemlanding i Brasilia, ankom mor, børnene og deres mormor, lørdag eftermiddag til Lissabon. 

Her stod to repræsentanter fra dansk politi angiveligt klar til at tage imod Angelina Mathiesen.

Bortført til Brasilien Angelina Mathiesen  forlod for et år og syv måneder siden Danmark og har siden opholdt sig med sine to  børn i Brasilien. (Foto: Ekstra Bladet)
Bortført til Brasilien Angelina Mathiesen forlod for et år og syv måneder siden Danmark og har siden opholdt sig med sine to børn i Brasilien. (Foto: Ekstra Bladet)

Ifølge kvindens mor er Angelina Mathiesen og børnene nu alene med betjentene, indtil de skal rejse det sidste stykke vej til Danmark.

Angelina Mathiesen er allerede varetægtsfængslet in absentia i Danmark for at have bortført børnene Aia og Leonardo, hvis fædre sidenhen har fået tilkendt den fulde forældremyndighed ved Københavns Byret. Og kvindens handlinger de seneste knap to år får nu for alvor konsekvenser for hende.

- Moren har fjernet børnene ulovligt. Det er en frihedsberøvelse af børnene i strafferetlig henseende og i strid med en afgørelse, de danske myndigheder har truffet, siger forsvars- og menneskerettighedsadvokat Poul Hauch Fenger til Ekstra Bladet.

Angelina Mathiesen er internationalt eftersøgt via Interpol for at have bortført sine egne børn. Nu skal hun og børnene udleveres til Danmark. Billedet her er få dage gammelt. Foto: Privat 112 - 6. okt. 2017 - kl. 23:39 Bortført til Brasilien: Lige nu deporteres mor og børn

Han vurderer, at hun, når hun sætter fødderne på dansk jord, vil blive afhørt og stillet for en dommer. Der er ifølge forsvarsadvokaten flere muligheder for, hvad der kommer til at ske med børnene ved ankomsten til Danmark. Men dommene, der giver fædrene den fulde forældremyndighed, skal effektueres.

Det er dog langtfra det samme, som at Vladimir Valiant tager sin søn Leonardo med hjem eller at Aia følger med sin far Peter Lawaetz.

- Der vil ske det, at de sociale myndigheder vil kontakte anklagemyndigheden og politi og anmode om deres assistance til at få orden i tingene. På deres begæring vil der rejses en sigtelse mod kvinden for at have bortført børnene, siger Poul Hauch Fenger.

Angelina Mathiesen blev sent fredag aften dansk tid deporteret fra Brasilien. Hun har været internationalt efterlyst for bortførelse af sine to børn på fire og syv år. (Foto: Privat)
Angelina Mathiesen blev sent fredag aften dansk tid deporteret fra Brasilien. Hun har været internationalt efterlyst for bortførelse af sine to børn på fire og syv år. (Foto: Privat)
 

Leonardos far Vladimir Valiant var lørdag aften stadig i Brasilien, men håber på i næste uge at se sin søn for første gang i et år og syv måneder. 

- Min kamp for retfærdighed og børnenes ret til at være sammen med begge forældre har været lang og nødvendig. Nu går der forhåbentlig ikke så lang tid, før jeg kan få lov til at være en kærlig far. Jeg glæder mig til at samarbejde med Leonardos mor på alle de planer, det kan lade sig gøre, siger den 54-årige mand til Ekstra Bladet.

Angelina Mathiesen siger til Ekstra Bladet, at hun ser frem til, at de komplicerede samværssager, som førte til udrejsen fra Danmark, kan gå om, når de er hjemme igen. Men ankefristerne for byretsdommene om forældremyndigheden er overskredet, så det er ifølge Poul Hauch Fenger udelukket.

Angelina Mathiesen og hendes to børn deporteres til Danmark i sag om børnebortførelser til Brasilien. Her er de på vej til lufthavnen. (Foto: Privat)
Angelina Mathiesen og hendes to børn deporteres til Danmark i sag om børnebortførelser til Brasilien. Her er de på vej til lufthavnen. (Foto: Privat)
 

Angelina Mathiesen er indstillet på at blive tilbageholdt, mens brasilianske myndigheder afgør, om hendes børn skal udleveres til Danmark. Foto: Ekstra Bladet 112 - 4. okt. 2017 - kl. 20:04 Efterlyst for bortførelse i retten: Børnene er skjult

Ifølge Angelina Mathiesen har hendes brasilianske advokat appelleret afgørelsen om deportationen til en højere instans i Brasilien. Og når appelretten frem til, at der ikke burde være sket deportation, kan Angelina Mathiesen og børnene i princippet godt vende tilbage til Brasilien:

- Det vil ikke nødvendigvis være usandsynligt, hvis appelinstansen når frem til noget andet, og begge lande følger Hagerkonventionen, burde der ikke være noget problem i det, siger Hauch Fenger.

Han kalder udviklingen i sagen for overraskende:

- Det er et meget vidtgående juridisk skridt at deportere og ikke noget, jeg tror, nogen havde forventet. Angelina Mathiesen var efter eget udsagn blevet stillet i udsigt, at dommeren ville lave en grundig undersøgelse af hele sagsforløbet, før han traf en afgørelse, men:

- For mig virker det, som om det er sket meget skyndsomt. At man har hastet det. Så kan man spørge sig selv om, hvorvidt der har været nogle danske myndigheder inde over, som har sørget for, at der hurtigere kunne ske en deportation, siger Hauch Fenger, som påpeger, at f.eks. Udenrigsministeriet og de brasilianske myndigheder kan have arbejdet i kulissen.

Vladimir Valiant, far til fireårige Leonardo, har aktivt kæmpet for at få sønnen og søsteren Aia udleveret fra Brasilien. (Foto: Privat)
Vladimir Valiant, far til fireårige Leonardo, har aktivt kæmpet for at få sønnen og søsteren Aia udleveret fra Brasilien. (Foto: Privat)
 

Vladimir Valiant har da også selv tryglet både justits-, udenrigs- og socialminister om hjælp. Kilder tæt med indgående kendskab til Angelina Mathiesens situation har vurderet overfor Ekstra Bladet, at andre kvinder kunne finde på at søge mod Sydamerika for i lighed med hende at søge asyl.

Den seneste udvikling i Brasilien tyder dog Ifølge Poul Hauch Fenger på, at landet ikke er interesseret i at blive et paradis for børnebortførelser.

 Sagen kort: Danske børn bortført til Brasilien

63031042.jpg 

Efter en årelang strid med sine to eksmænd, rejste Angelina Mathiesen i marts 2016 til Brasilien med sine to børn.

Hun er internationalt efterlyst via Interpol og levede i månedsvis i skjul i Brasilien af frygt for at blive fundet af brasiliansk politi og deporteret til Danmark.

I en periode levede hun sammen med endnu en dansk kvinde, Lisbeth Markussen, og hendes tre børn, på ferieøen Mosquiero, indtil politiet åndede dem i nakken, og de igen måtte slå sig ned på skjulte adresser.

I marts 2017 søgte begge kvinder asyl i Brasilien, fordi de mener, at deres menneskerettigheder i Danmark er blevet krænket - mens asylsagerne bliver behandlet har kvinderne fået midlertidig opholdstilladelse.

Kvinderne er herhjemme varetægtsfængslet in absentia for børnebortførelse - Angelina Mathiesen i maj 2017 begæret udleveret af de danske myndigheder.

Ekstra Bladet fandt før påske kvinderne og børnene i Brasilien, hvor de fortalte om deres liv i Sydamerika og slog fast, at fædrene aldrig ser deres børn igen.

1 af 5 Bortført til Brasilien Angelina Mathiesen forlod for et år og syv måneder siden Danmark og har siden opholdt sig med sine to børn i Brasilien. (Foto: Ekstra Bladet)
2 af 5 Angelina Mathiesen blev sent fredag aften dansk tid deporteret fra Brasilien. Hun har været internationalt efterlyst for bortførelse af sine to børn på fire og syv år. (Foto: Privat)
3 af 5 Angelina Mathiesen og hendes to børn deporteres til Danmark i sag om børnebortførelser til Brasilien. Her er de på vej til lufthavnen. (Foto: Privat)
4 af 5 Vladimir Valiant, far til fireårige Leonardo, har aktivt kæmpet for at få sønnen og søsteren Aia udleveret fra Brasilien. (Foto: Privat)
5 af 5 Angelina Mathiesen og børnene Aia og Leonardo skal ifølge kvindens mor være i dette lille lokale i lufthavnen i Lissabon, indtil de rejser resten af vejen hjem til Danmark. De er angiveligt bevogtet af dansk politi. Foto: Privat
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen