Eksperter om MH370 mystiske forsvinden: - Vi ved hvad der er sket

- Jeg tror, det var en bevidst handling, og at det blev gjort over længere tid, siger en ekspert

MH370-vragdele bliver fundet på øen La Reunion. Video: AP

For fire år siden forsvandt flyet MH370 fra radaren mindre end en time efter takeoff. Om bord på flyet var 239 passagerer.

Vraget er aldrig fundet, men nu slår flere eksperter fast, at de ved, hvad der er sket.

Det fortæller de i nyhedsprogrammet '60 minutes', som har sammensat et panel af eksperter bestående af en erfaren vraginspektør, en pilotinstruktør, en oceanograf og en ekspert i flysikkerhed.

En af dem er Martin Doland, der er tidligere chef for the Australian Transport Safety Bureau. Det var ham, der 8. marts 2014 startede eftersøgningen af flyet, da det forsvandt. 

Han og de andre eksperter mener, at årsagen til den mystiske forsvinden, var piloten, 53-årige Zaharie Amad Shah.

- Jeg tror, at det er en bevidst handling, der skete over længere tid, siger Martin Doland i nyhedsudsendelsen, som Washington Post blandt andet bringer på deres hjemmeside.

Se også: Ledte efter noget helt andet: Nu er 140 år gammelt mysterium løst

Tog ilten væk
Ifølge eksperterne sørgede piloten bevidst for, at trykket i kabinen faldt, så alle, der ikke bar iltmasker, mistede bevidstheden.

Det ville forklare stilheden fra flyet. Der var nemlig ingen mayday fra flyets radio, ingen sidste farvel-beskeder, ingen forsøg på nødopkald.

- Han dræbte sig selv. Desværre dræbte han også alle andre. Og han gjorde det bevidst, siger Larry Vance, som er en canadisk vraginspektør.

Teorien underbygger eksperterne også med det mystiske venstresving, som piloten foretog omkring byen Penang.

- Hvis du kigger meget nøje, så kan du se, at flyet drejer til venstre, også til højre i lang tid. Derefter drejer den til venstre igen. Jeg brugte lang tid på at finde ud af hvorfor, og hvilken teknisk grund der lå bag dette. Men efter tre måneders overvejelser er jeg endeligt kommet frem til svaret: En kiggede ud af vinduet, siger den erfarne pilotinstruktør Simon Hardy.

- Det er nok et langt følelsesmæssigt farvel, eller måske et kort farvel til sin hjemby, siger han.

En gennemgang af Zaharie Ahmad Shahs computer viste, at han havde foretaget en flysimulation, hvor han planlagde en rute, der endte midt i det sydlige indiske ocean.

Den International Lufthavn i Kairo. (Foto: AP Photo/Amr Nabil) Krig & katastrofer - 19. maj. 2016 - kl. 08:40 Flyekspert: Nu tjekker de passagerlisten for mistænkelige personer

Derfor forsvandt flyet
Flere har også undret sig over, hvordan flyet pludseligt kunne forsvinde fra radaren.

Det har eksperterne også et bud på.

En rekonstruktion af flyets rute baseret på militære radarmålinger viser, at piloten undgik at blive opdaget af både Thailands og Malaysias militær ved at flyve på grænsen mellem de to lande.

Eksperterne mener, at han fløj kontant ind og ud mellem de to landets luftrum, og dermed undgik han, at militæret blandede sig eller undrede sig over flyvningen.

Eftersøgningen er flyet er faldet de seneste år, men et skib leder stadig efter vraget. Ingen af de i alt 239 passagerer om bord er blevet fundet.

Tirsdag er det præcis en måned siden, MH370 forsvandt. Et stort antal skibe og fly leder stadig efter spor fra spøgelsesflyet. (Polfoto) Tæt på Sådan leder de efter MH370

FAKTA: De dødeligste flyulykker i dette århundrede

  • 17. juli 2014
    298 personer omkommer, da et fly fra Malaysia Airlines, MH17, bliver skudt ned over Ukraine i sommeren 2014.
     
  • 19. februar 2003
    276 personer dør, da et militærtransportfly styrter ned i det sydlige Iran.
     
  • 12. november 2001
    260 personer er om bord på et fly fra American Airlines, som styrter ned i et boligområde i Queens i New York. Ud over de 260 i flyet mister fem personer ved nedstyrtningsstedet livet.
     
  • 8. marts 2014
    239 personer er om bord på et Malaysia Airlines-fly, MH370, som forsvinder på en flyvning fra Kuala Lumpur til Beijing. Flyet, der stadig ikke er fundet, menes at være forsvundet i Det Indiske Ocean.
     
  • 1. juni 2009
    Et fly fra Air France styrter ned i Atlanterhavet. Flyet er på vej fra Rio de Janeiro til Paris. 228 mennesker omkommer i ulykken.

Kilder: Ritzau

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere