Eksperter: Var sikkerheden i bladhuset for slap?

Angrebet i Paris var af en type, som alle sikkerhedstjenester frygter

Var sikkerheden i bladhuset i paris god nok?, spørger danske eksperter.
Var sikkerheden i bladhuset i paris god nok?, spørger danske eksperter.

- Det er netop den type terror-angreb, som alle sikkerhedstjenester frygter.

Det siger tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, om dagens terror-angreb på ugebladet Charlie Hebdo i Paris.

Få terrorister bevæbnet med håndvåben kan på sekunder begå en massakre, og derfor er det så vigtigt, at den fysiske sikkerhed i truede bygninger er i orden, så terroristerne slet ikke kan trænge ind.

Hans Jørn Bonnichsen igennem på telefon.

Det undrer både Hans Jørgen Bonnichsen og tidligere PET-chef Frank Jensen, nu analytiker på TV2 News, at det overhovedet lykkedes terroristerne at bryde ind på ugebladets redaktion og dræbe 10 journalister, mens to politifolk blev dræbt på gaden ud for bladhuset.

Terroristerne truede en kvindelig bladtegner med våben til at taste sin adgangskode på den låste indgangsdør og derefter trængte de ind på redaktionen bevæbnede med AK 47 Kalashnikov-rifler og begyndte at skyde vildt omkring sig.

I Danmark er fire terror-planer mod JP/Politikens Hus blevet afværget siden 2009 og hér er blandt andet den fysiske sikkerhed omfattende.

Sikkerheden undrer
I dag kalkulerer de vestlige efterretningstjenester ikke med store og sofistikerede terror-angreb som 11. september, men i stedet små angreb med få terrorister bevæbnet med håndvåben, som ved massakrerne i den indiske by Mumbai i november 2008.

Her angreb små grupper terrorister to hoteller, en café, en jernbanestation og det jødiske center. Mindst 174 blev dræbt, blandt dem 22 udlændinge.

- Vi ved endnu ikke præcist, hvordan terroristerne i Paris er kommet ind i bladhuset, men den fysiske sikring er nødt til at være i orden. Ugebladet var jo et oplagt mål og var i 2011 udsat for et attentat, siger tidligere PET-chef Frank Jensen.

Han bemærker sig, at fransk politi for nylig havde ophævet bevogtningen af bladhuset.

Han nævner som eksempel økseangrebet på Jyllands-Postens Muhammed-tegner Kurt Westergaard, hvor PET´s sikring af tegnerens hus reddede hans liv.

- Det lykkedes øksemanden at komme ind i huset, men det havde så en sikker kerne, hvor øksemanden stod og hamrede på døren i 10 minutter uden at komme ind, siger TV2 News analytiker til Ekstra Bladet.

Det undrer også tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, at det lykkedes terroristerne at trænge ind i bladhuset.

- Der skal være en perimeter-sikring af bygningen og adgangskontrol og derefter en indre skalsikring, som stopper dem, hvis de slipper forbi den ydre sikring, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Slaphed er den største trussel
Han siger, at den største fare for sikkerheden er den slaphed, der ofte opstår hos personalet, når der er gået lang tid, uden at der er sket noget.

- Der opstår en mathed. Man slapper af - og det er den største risiko. Terroristerne har tid nok og de kan vente til matheden indtræffer. Og så slår de til, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Hos JP/Politikens Hus har administerende direktør Stig Kirk Ørskov 'ingen kommentarer' til sikkerheden i huset efter terror-angrebet i Paris.

Bladhuset har fire gange tidligere været mål for terror-planer, der alle blev afværget. Desuden har terrorister tre gange forsøgt at likvidere Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, som straf for hans tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

To af planerne omfattede bombe-angreb, mens to var angreb i stil med angrebet i Paris i dag.

De tidligere terrorplaner
29. december 2010 blev fire islamiske terrorister fra Sverige anholdt i en lejlighed i Herlev kort før de ville angribe JP/Politikens bladhus på Rådhuspladsen i København med håndvåben.

PET fandt en lyddæmpet maskinpistol med 72 skud og en ni mm. pistol med 36 skud samt 200 plasticstrips som gidslerne skulle bagbindes med. De fire terrorister afsoner hver 12 års fængsel.

28. september 2010 afsløres det i Oslo, at en terror-gruppe havde planer om at bombe Jyllands-Posten i København og dræbe tegneren Kurt Westergaard. En bombe var tæt på at være færdig. Hovedmanden idømtes syv års fængsel i Oslo, hans kumpan tre et halvt år, mens en tredje tiltalt blev frifundet.

10. september 2010 forsøgte den tjetjenske bokser Lors Doukaev, 24, der kom fra Belgien, at angribe Jyllands-Postens hus i Viby med en brevbombe, men den sprang i luften, da han forsøgte at gøre den færdig på et toilet på Hotel Jørgensen ved Nørreport. Motivet var hævn fra Muhammed-tegningerne, og han afsoner 12 års fængsel.

3. oktober 2009 anholdes den amerikanske statsboger David Coleman Headley og hans ven Tahawwur Rana i Chicago og sigtes for et planlagt terror-angreb på Jyllands-Posten i København. David Headley deltog også i planlægningen af Mumbai-angrebene i 2008 og terror-aktionen i København skulle være en kopi, hvor terroristerne huggede hovederne af JP´s ansatte og smed dem ud på gaden. Han afsoner 35 års fængsel i USA.

1 af 3 Omar Aboelazm, Sahbi Zalouti, Munir Awad og Mounir Dhahri afsoner alle 12 års fængsel for det planlagte angreb på JP/Politikens Hus.
2 af 3 Fire terror-planer mod JP/Politikens Hus er tidligere afværget. (Foto: Klavs Bo Christensen)
3 af 3 Var sikkerheden i bladhuset i paris god nok?, spørger danske eksperter.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere