Eksplosion i forsvundne udviste: Nu skal ministre forklare sig

To ministre skal nu gøre rede for det stigende antal udvisningsdømte udenlandske kriminelle, der forvinder for politiet

En 33-årig mor og hendes et-årige søn svævede i livsfare, efter en udvisningsdømt somalier forsøgte at dræbe dem på åben gade i København. Her bliver han ført bort af politiet. Foto: Kenneth Meyer
En 33-årig mor og hendes et-årige søn svævede i livsfare, efter en udvisningsdømt somalier forsøgte at dræbe dem på åben gade i København. Her bliver han ført bort af politiet. Foto: Kenneth Meyer

Udviste mordere, voldtægtsforbrydere, narkohandlere og andre kriminelle udlændinge forsvinder i stigende grad for politiet. Nu skal to ministre gøre rede for, hvorfor de ofte farlige kriminelle forsvinder.

Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet ikke ved, hvor 233 udvisningsdømte udlændinge befinder sig. Udlændingene er alle dømt til udvisning, men har ikke forladt landet og er i stedet pålagt at melde sig tre gange om ugen hos politiet. Det undlader mange af de dømte og derfor ved politiet ikke, hvor 233 af dem befinder sig, fremgår det af en opgørelse fra årsskiftet sendt til Folketinget. Det er en stigning i forhold til februar 2017, hvor man ’kun’ havde efterlyst 161 af de udvisningsdømte på ’kriminel meldepligt’.

Dansk Folkeparti kræver nu en redegørelse fra regeringens ansvarlige ministre i forhold til, at man så sent som sidste år vedtog større straffe og mere kontrol i forhold til netop de udviste kriminelle.

- Der må styr på det her. Der er åbenbart brug for en kædestramning. Derfor har vi bedt justitsministeren og integrationsministeren om en redegørelse i sagen. Vi strammede op sidste år, så der skulle ikke så gerne blive flere, der forsvandt for politiet. Vi kan heller ikke gå ud fra, at de alle er taget hjem, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Udlændinge på 'kriminel meldepligt' er udviste uden dansk statsborgerskab, der er blevet idømt en udvisning, men som ikke kan sendes ud, fordi de enten selv nægter at lade sig udsende, hvis deres hjemland ikke vil tage i mod dem eller lignende. Der var ved årsskiftet 328 af dem på fri fod i Danmark. 'Kriminel meldepligt' minder meget om såkaldt ’tålt ophold’, hvor forbryderne heller ikke kan udvises, men bliver tålt i landet, fordi de enten risikerer tortur eller dødsstraf i deres hjemlande. 1. januar i år var der 66 kriminelle på ’tålt ophold.’

- Regeringen har ikke muskler nok til at gennemføre det her. I Dansk Folkeparti foreslår vi, at de udlændingen dømt til udvisning skal være i fængsel eller have fodlænke på, hvis de ikke forlader landet, så man kan holde styr på dem, siger han.

Ekstra Bladet har i flere år fulgt sager med udviste, som nægter eller på anden måde er forhindret i at rejse ud af landet. En af dem er somalieren Mohammed Ali Mohammed. I august 2014 var han udvist, men havde ikke forladt landet, da han på Tornsangervej i Københavns Nordvestkvarter overfaldt sin dengang 33-årige ekskone og deres fælles søn på 16 måneder. 

Den 42-årige somalier stak sin ekskæreste 11 gange og sin søn otte gange og trampede og sparkede dem begge. Under sagen kom det frem, at den unge kvinde blev livsvarigt handikappet og var bundet til en kørestol, mens deres fælles barn fik livsvarige lammelser og hjerneskade. Den 42-årige havde et misbrug af kokain og hash og er tidligere straffet for at overfalde en betjent. Ligesom han i 2010 blev dømt for røveri og udvist af Danmark. Under røveriet smed han salmiakspiritus i ansigtet på sit offer. I sagen om det dobbelte drabsforsøg fik han ti års fængsel og blev udvist for anden gang.

Læs mere om de udviste udenlandske kriminelle her:

Mor med sin søn på et år blev stukket med kniv mere end ti gange og invalideret for livsstid af en gerningsmand, der stadig var i landet på trods af sin udvisningsdom. Foto: Polfoto Krimi Drabsmænd, bandefolk og voldtægtsmænd:233 udviste udlændinge er forsvundet fra politiet

 

 

 

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Fakta: KRIMINEL MELDEPLIGT

328 udviste kriminelle kan i øjeblikket ikke sendes til deres hjemlande og lever på ' kriminel meldepligt'.

De skal som oftest melde sig hver uge eller hver anden uge og må ikke tage arbejde eller drive forretning. De får lommepenge på, og deres sundhedsydelser får de af Røde Kors og Udlændingestyrelsen.

TÅLT OPHOLD

66 personer er på ' tålt ophold' i Danmark. Tidligere tal har vist, at omkring 40 af dem er udvist på grund af kriminalitet begået i Danmark. Den sidste tredjedel af de udviste på ' tålt ophold' er udelukket fra asyl, fordi de har begået krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller alvorlige forbrydelser i andre lande.

Udviste på ' tålt ophold' må ikke tage arbejde eller drive forretning. De får lommepenge, og deres sundhedsydelser får de af Røde Kors og Udlændingestyrelsen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere