Eksplosion i tattoo-butik i København

Der er ikke nogen tilskadekomne, lyder det fra politiet

Eksplosionen har sprængt glasruderne i butikken i stykker. Video: Kenneth Meyer.

Der er sket en eksplosion hos en tatovør i Valby natten til torsdag.

Eksplosionen er sket på Lyshøjgårdsvej 57, og politiet efterlyser vidner, som har set noget mistænkeligt før, under eller efter eksplosionen omkring klokken 01.30.

Københavns Politi undersøger eksplosion i tatoveringsbutikken, som de kalder for en 'bevidst handling'.

- Vi kan udelukke, at det er en gaseksplosion. Alt tyder på, at eksplosionen er sket som følge af en bevidst handling, siger Leif Hansen.

Det oplyser Københavns Politi klokken 02.23 natten til torsdag. Ejeren af forretningen af orienteret om hændelsen.

- Vi har fået tre anmeldelser, og en af dem fra en chokeret overbo. Nu skal vi i gang med kriminaltekniske undersøgelse for at se, hvad der er sket, siger vagtchef Leif Hansen.

 

Butikken med navnet Art Factory Tattoo ligger på Lyshøjgårdsvej 57 i Valby og ligger i stuen i en lejlighedsbygning med fire etager.

Eksplosionen har sprængt glasruderne i butikken i stykker, men murerne står intakt. Der er heller ingen skader på lejlighederne over butikken.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der efter klokken 05.00 stadig er spærret af, og politiet er i fuld gang med at arbejde på stedet.

- Der er både almindelige hunde og bombehunde. Teknikerne og beredskabsstyrelsen er i gang, og der både mange teknikere, efterforskere og hunde, siger han.

Omkring klokken 8 blev afspærringen ophævet ved Art Factory Tattoo. Trafikken kan derfor atter passere gennem Lyshøjgårdsvej.

Ingen er kommet til skade i ulykken, oplyser politiet, der ikke har kunnet få fat på ejeren.

Tatoveringsbutikken ligger lige ved Valby Station. 

Politiet oplyser, at der er spærret for al færdsel på Lyhøjgårdsvej mellem Bredahlsvej og Toftegårds Alle.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere