Eksplosion rammer lejlighedsopgang i Stockholm

Vinduer og døre er blevet beskadiget, efter at en eksplosion har fundet sted i opgang i Stockholm

En eksplosion har fundet sted i en opgang i det vestlige Stockholm.

Det oplyser politiet i Stockholm, skriver det svenske nyhedsbureau TT tidligt lørdag morgen.

Eksplosionen har ødelagt vinduer og forårsaget skade på flere lejlighedsdøre.

- Vi er ankommet til stedet, og der er en bombepatrulje på adressen, siger politiets talsmand Fredrik Nylén til TT.

- Nu må vi se, hvad efterforskningen viser.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne, oplyser politiet.

Beboerne i opgangen er dog blevet bedt om at holde sig inden døre i deres lejligheder, mens bombepatruljen sikrer, at der ikke er yderligere farer i trappeopgangen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere