Eksplosion ved svensk metro: Én mand død

En svensk undergrundsstation lidt uden for Stockholm er blevet ramt af en eksplosion. Det har medført, at to personer er kommet til skade, hvoraf den ene nu er afgået ved døden

Se Aftonbladets opdatering søndag eftermiddag om eksplosionen

Klokken lidt over 11 søndag formiddag døde søndagsfreden hen i Sverige.

Politiet fik meldinger om en eksplosion på Vårby Gård - en undergrundsstation uden for Stockholm.

Det beretter den svenske avis Aftonbladet om.

Politiet har til den svenske avis fortalt, at det ser ud til, at eksplosionen skyldes et objekt på jorden.

Det medførte, at en ældre mand på 60 år blev alvorligt skadet. Han er nu afgået ved døden. I følge Dagens Nyheter er manden kommet galt af sted efter, han forsøgte at samle genstanden fra jorden op.

Derudover er en kvinde på 45 år ligeledes kommet galt afsted. Svend-Erik Olsson forklarer, at hun har fået skader i ansigtet og på kroppen.

Til Ekstra Bladet forklarer Aftonbladets nyhedsredaktør, Niklas Ornerud, at intet tyder op, at det var et attentat.

To personer er kommet til skade efter en eksplosion ved en svensk metro-station. Foto: Polfoto/Henrik Montgomery
To personer er kommet til skade efter en eksplosion ved en svensk metro-station. Foto: Polfoto/Henrik Montgomery

Politiet er i øjeblikket til stede, hvor området er blevet spærret af.

I følge Aftonbladets oplysninger drejer det sig om en mistænkelig håndgranat. Dette er dog endnu ikke endeligt bekræftet. De undersøger, om der findes andre farlige genstande i området. Samtidig fortæller Lars-Åke Stevelind, der er operativ chef ved Södertörns brandförsvarsförbund, til SVT, at nogen har anvendt en form for sprængmiddel. Mere ved de ikke i øjeblikket.

- Platformen og pladsen uden for er låst af, og bombeteknikere er på vej, forklarer politiet.

Politiet er gået i gang med en forundersøgelse, hvor de blandt andet undersøger om, hvorvidt der kan være tale om forsøg på manddab.

Vårby Gård ligger i Huddinge kommune cirka 15 kilometer uden for det centrale Stockholm.

.

Politiets pressemeddelse om eksplosionen.
Politiets pressemeddelse om eksplosionen.

Opdateres...