Eksplosioner i kirker dræber mindst 137 og kvæster hundredvis i Sri Lanka

Hundredvis er kvæstede i Sri Lanka, efter at der er sket flere eksplosioner i kirker og på hoteller

Voldsomme scener fra Sri Lanka efter kirkeangreb. Video: AP

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 08.53.

Mindst 156 personer er dræbt, og omkring 400 er såret, efter at der påskedag er sket flere eksplosioner i katolske kirker og på hoteller i Sri Lanka. Det melder nyhedsbureauet AFP. 

Eksplosionerne fandt sted, mens religiøse var til påskemesse. Det bekræfter lokalt politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.


Tale om seks eksplosioner
Antallet af kvæstede og dræbte bliver bekræftet af direktøren ved Colombo National Hospital.

To hoteller og en kirke er ramt i hovedstaden Colombo i den sydvestlige del af landet, mens også en kirke i Negombo nord for hovedstaden var udsat for en eksplosion.

I alt skal der være sket seks eksplosioner, oplyser lokalt politi.

En af de ramte kirker er St. Sebastian's Church i Negombo, der har delt voldsomme billeder på Facebook af, hvad de skriver, var et bombeangreb.

Dele af væggene i kirken er blandt andet ødelagt, mens man på et billede ser et menneske på gulvet oven på blodige murbrokker.

I opslaget opfordrer kirken folk til at komme og hjælpe, såfremt de har familiemedlemmer på stedet.

Efter eksplosionerne er sikkerhedsvagter flere steder rykket ud for at beskytte kirker.

Ingen har taget ansvar for eksplosionerne.

Ekstra Bladet afventer svar fra Udenrigsministeriets Borgerservice på, hvorvidt der er danskere blandt de omkomne og sårede.

Ambulancer foran Saint Anthonys kirke i Colombo. Foto: Ritzau Scanpix/Ishara S. Kodikara
Ambulancer foran Saint Anthonys kirke i Colombo. Foto: Ritzau Scanpix/Ishara S. Kodikara

Foto: Ritzau Scanpix/Ishara S. Kodikara
Foto: Ritzau Scanpix/Ishara S. Kodikara
 

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere