Eksplosiv storm-brand ved Roskilde

En voldsom brand udvikler sig netop nu i en lade nær Roskilde

Stormen Egon gør slukningsarbejdet noget nær umuligt (Foto: Mathias Øgendahl)
Stormen Egon gør slukningsarbejdet noget nær umuligt (Foto: Mathias Øgendahl)

En massiv brand udvikler sig netop nu på i en lade på Marbjerg Byvej nær Roskilde.

- Kort før klokken 21 fik vi anmeldelsen om en brand nær Roskilde. Vi har sendt redningspersonale til stedet, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorfor ilden opstod, siger vagthavende ved Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen til Ekstra Bladet.

Han oplyser, at de personer der var til stede da branden opstod, nåede at komme ud før flammerne for alvor tog fat i bygningen.

- Det er endnu sparsomt med oplysningerne, men stormen gør ikke slukningsarbejdet nemmere, siger Carsten Andersen.

En surfer ved Lolland trodser Egon, og kaster sig i bølgerne. Stormen har nået Orkanstyrke flere steder (Privatfoto) Samfund - 10. jan. 2015 - kl. 20:01 Følg stormen live: Egon fortsætter sit togt natten over

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller da også, hvordan brandmændene heroisk kæmper en forgæves kamp mod flammerne, der får nærmest endeløs næring af Egons stormstød.

- Branden udvikler sig eksplosivt. Laden er netop klappet sammen og er snart helt væk. Brandfolkene kan ikke gøre meget andet, end forsøge at forhindre at branden spreder sig til nærliggende bygninger, fortæller han.

Fanget af Egon: Morten Jensen kan se frem til mange timer endnu i sin lastbil, mens han venter på stormen ligger sig (Foto: Per Rasmussen) Samfund - 10. jan. 2015 - kl. 18:08 Fanget ved Storebælt: Turistbusser og lastbiler holder side om side

I alt er fire til fem slukningskøretøjer sat ind i kampen mod flammerne.

- Brandmændene kan dårligt stå fast. De læner sig op mod vinden for at beholde fodfæstet. De sprøjter vand på så godt de kan, men må nok lade laden brænde ned i en kontrolleret nedbrænding, lyder vurderingen fra Ekstra Bladets fotograf.

Branden udvikler store flammer, og vidner fortæller til Ekstra Bladet at branden tydeligt kan ses fra den nærliggende motorvej.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere