Ekstra Bladet i Baltimore: Demonstranter kaster flasker efter journalister

Ekstra Bladet er taget til byen Baltimore i USA, som er i undtagelsestilstand, efter en ung, sort mand i sidste uge blev dræbt i et opgør med politiet

Flere fotografer er også blevet slået ned af demonstranter - Se med her

BALTIMORE, USA (Ekstra Bladet): Baltimore i delstaten Maryland i USA er blevet et kaosfyldt mareridt for de knap 700.000 personer, der bor i byen. Især den vestlige del af byen, området West Baltimore, er hårdt ramt af oprør.

Siden 25-årige, sorte Freddie Gray blev dræbt i et opgør med politiet 19. april, er uroen vokset i byen. Ved højlys dag er sørgeoptog for Freddie Gray endt i kaos, hærværk, vold, tyveri og kast med brosten. Demonstranter har smadret og plyndret byens gader og butikker og sat biler, bygninger - heriblandt et plejehjem - og storcentre i brand.

Ekstra Bladet er taget til byen, og det første, der møder reporteren er en trio af tre bevæbnede betjente på stationen Baltimore Penn St.

- Jeg vil ikke anbefale dig at gå ud overhovedet. Slet ikke på gåben. Det gør man ikke normalt, og det gør man slet ikke i aften og i nat, siger en stor sort betjent, som vurderer, at kaosset i byen er det værste, han har oplevet i sin tid som betjent.

- Mine forældre sagde, at de ikke har oplevet noget lignende siden 1960'erne, supplerer en anden betjent.

Bål og brand i Baltimores gader, hvor optøjerne har taget til over natten. (Foto: AP) 112 - 28. apr. 2015 - kl. 04:56 Demonstranter amok i Baltimore: 15 betjente sårede

Her bliver en politibil samt flere almindelige biler smadret af demonstranter. Der bliver også hældt skrald ind i politibilen.

Konstante sirener
Ifølge Ekstra Bladets reporter er det tydeligt at mærke, at byen er i stilstand. Lyden af helikoptere og konstante sirener trænger igennem kvarteret, hvor hun har indlogeret sig, som ellers er umiddelbart fredeligt. I nattens anledning er der ingen trafik med undtagelse af politibiler, som patruljerer og brandvogne, der er på overarbejde.

Bål og brand i Baltimores gader, hvor optøjerne har taget til over natten. (Foto: AP)
Bål og brand i Baltimores gader, hvor optøjerne har taget til over natten. (Foto: AP)

Fire helt unge, sorte fyre dukker dog op på gaden. Ifølge Ekstra Bladets reporter ligner de nogle, som knap nok har ramt puberteten. De spørger, om hun er betjent, og om hun ryger hash.

- Ja, undskyld, jeg bliver nødt til at spørge om den slags, siger den ene fyr i tanktop og orange bandana for munden.

Alle fire har bandanaer for næse og mund. De har hætter på og tanktop, selv om der er ni grader varmt i mørket.

- Hvad laver I her, og hvad har I lavet?

- Været ude og kæmpe for retfærdighed. At kæmpe mod volden, siger den ene, der ikke er meget højere end Ekstra Bladets reporter på 1,64 meter.

- Vi er rebeller, ser du. Det kalder de os, siger han, lige inden han gør mine til at gå videre, da nogle billygter dukker op fra en gyde.

Hundredvis af sørgende har passeret Freddie Grays kiste i dag. 
(Foto: AP) 112 - 27. apr. 2015 - kl. 18:55 Efter ny raceuro: Bander truer med politidrab

Journalister overfaldet
I virkeligheden var det slet ikke så mærkeligt, at de tre bevæbnede betjente på Baltimore Penn Station kiggede måbende efter Ekstra Bladets reporter, da hun fortalte, at hun ville ind og se urolighederne i West Baltimore. Hele ugen er der nemlig indført udgangsforbud fra klokken 22 til 5 om morgenen, og mange journalister er blevet overfaldet i byen, siden undtagelsestilstanden trådte i kraft. Ekstra Bladets reporter møder betjentene om natten lokal tid.

En lokal reporter fik en knytnæve i ansigtet og frastjålet sin mobil. Bagefter blev han kørt af lokale til sin tv-station. Et andet hold fra Fox News fik kastet flasker efter sig.

Det er derfor ikke underligt, at en taxachauffør i første omgang nægtede at køre Ekstra Bladets reporter til West Baltimore i nat.

- Normalt undgår vi området helt, fordi det er så farligt, siger chaufføren på 63 år, der har kørt taxa i mange år.

Han taler af erfaring. Han har selv flere gange oplevet, at en gruppe personer har trådt ud midt på gaden og bagefter overfaldet taxaen.

- Du må ikke gå ud af bilen og købe narko. Hvis du bliver overfaldet tør politiet ikke hjælpe dig. Det er for farligt, siger chaufføren til Ekstra Bladets reporter, der dog ikke havde tænkt sig at hoppe ud af bilen i området, som mest af alt minder om en spøgelsesby med smadrede butikker og enkelte politibiler, der kører rundt i mørket.

Freddy Greys mor selv beder folkemængderne om at stoppe volden:

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere