Ekstra Bladet i Paris: 'Vi er alle Charlie'

Tusinder af franskmænd protesterer mod terrorangrebet på satireavisen Charlie Hebdo, fortæller Ekstra Bladets reporter i Paris

12 dræbte kostede onsdagens terrorangreb i Paris - få overblikket her (video: AP)

Er du i Paris lige nu? Eller kender du nogen, der er? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

'Charlie, Charlie, Charlie, vi er alle Charlie' og 'ytringsfrihed' råber franskmændene på Place de la Republique, hvor tusindvis er samlet i en demonstration mod attentatet på satireavisen Charlie Hebdo. Skilte med tegninger fra Charlie Hebdo og kuglepenne rækkes op mod himlen i sympati med de dræbte.

En fransk kvinde fortæller til Ekstra Bladet, at hun er mødt op på pladsen for at vise, at 'terroristerne ikke kan skræmme franskmændene væk som rotter.'

- Det var nogle modige mennesker, som mistede livet i dag. Jeg har rigtig stor respekt for det magasinet gjorde for ytringsfriheden, og derfor håber jeg, at de vil finde styrken til at fortsætte deres arbejde, siger kvinden, der stod blandt tusindvis af mennesker på Place de la Republique.

Live Blog Skyderi på fransk magasin
 

Et stykke væk fylder pressefolk fra hele verden området ved Charlie Hebdo, hvor det franske politi også er massivt til stede. Kort før middag trængte tre maskerede mænd ind på satireavisens redaktion, hvor de skød og dræbte 10 journalister, to politimænd og sårede 11, hvoraf fire er i kritisk tilstand.

Ifølge Ekstra Bladets reporter i Paris er det ikke muligt at komme nærmere end 100 meter fra bygningen, da politiet har sat hegn op.

- Der er rimelig godt pakket med politi i fra det punkt, hvor jeg kan se. Der er meget tydeligt politi i hele byen, fortæller Ekstra Bladets reporter og forklarer, at der ikke så langt derfra står politi og stopper de biler, der kører forbi.

Indbyggerne i Paris' gader virker afslappede på trods af terrorangrebet tidligere på dagen og flere folk, Ekstra Bladet har talt med, giver udtryk for, at det virker som et målrettet angreb på en specifik avis, og at de derfor ikke er bekymrede for nye angreb.

Den franske præsident Francois Hollande har erklæret national sørgedag i Frankrig i morgen, og i tre dage skal der flages på halv.

Foto: AP
Foto: AP

Grufulde billeder fra angrebet på Charlie Hebdo er gået verden rundt. Her kan man se gerningsmændene skyde løs.

Denne video indikerer, at gerningsmændene var yderst professionelle.

1 af 4 Foto: AP
2 af 4 Foto: AP
3 af 4 Foto: AP
4 af 4 Foto: AP
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere