Ekstra Bladet ved døds-parrets bombehus: 'Hvis det kan ske her, kan det ske alle steder'

Politiet fandt 12 rørbomber i huset, hvor de formodede gerningsmænd bag masseskyderiet i Californien boede med deres baby

Politiet og FBI arbejder på stedet, hvor de formodede gerningsmænd til massakren i San Bernardino boede med deres baby på seks måneder. (Foto: AP)
Politiet og FBI arbejder på stedet, hvor de formodede gerningsmænd til massakren i San Bernardino boede med deres baby på seks måneder. (Foto: AP)

REDLANDS (Ekstra Bladet): I det nydelige, toetagers rækkehus med julepynt over døren levede Syed Farook og Tashfeen Malik på overfladen en almindelig tilværelse med deres nye baby.

Ingen af naboerne i det stille kvarter kunne forstille sig, at ægteparret bag den pæne facade lå inde med et større våbenarsenal og drev en regulær bombefabrik.

– Det er dybt chokerende. Hvis det kan ske her, kan det ske alle steder, siger nabo Ron Hansen til politiets oplysninger om, at der blev fundet 12 rørbomber og 8000 stykker ammunition hos det unge par.

112 - 3. dec. 2015 - kl. 08:13 Dansk sygeplejerske tæt på skud-scene: Det er sindssygt

Politiet har afspærret området omkring rækkehuset, hvor de formodede gerningsmænd boede. (Foto: Mikkel Selin)
Politiet har afspærret området omkring rækkehuset, hvor de formodede gerningsmænd boede. (Foto: Mikkel Selin)

Ron Hansen, der har dansk bedstefar, har boet i kvarteret i 23 år. Han er rystet over, at hans naboer lå inde med 12 rørbomber. (Foto: Mikkel Selin)
Ron Hansen, der har dansk bedstefar, har boet i kvarteret i 23 år. Han er rystet over, at hans naboer lå inde med 12 rørbomber. (Foto: Mikkel Selin)

Syed Farook og Tashfeen Malik blev onsdag dræbt i en skudveksling med politiet, efter at de angiveligt havde åbnet ild under en julefrokost for den regionale fødevarekontrol i San Bernardino, hvor Farook havde været ansat i fem år.

14 mennesker blev dræbt og 21 andre såret i masseskyderiet, der ifølge politiet blev gennemført med ekstrem koldblodighed og militaristisk præcision. FBI efterforsker fortsat, om der var tale om et terrorangreb.

Her kan du se flugtbilen, som blev gennemhullet af politiet. (Video: Ritzau)

112 - 3. dec. 2015 - kl. 20:21 Flugtbil gennemhullet efter massakren i Californien

Ekstra Bladet har talt med flere naboer i rækkehus-komplekset i Redlands nær San Bernardino, men alle afviser, at de kendte parret. De var meget reserverede og blev sjældent set på gaden, fortæller Matt Avila.

– Jeg så engang manden arbejde på sin bil i garagen, men jeg talte aldrig med ham, fortæller Matt Avila og forklarer, at han var hjemme onsdag eftermiddag, da politi og FBI omringede kvarteret.

– Vi kunne se, at der var noget i gærde og slukkede for lyset og satte os ned og kigge på. Da vi i medierne hørte, at det kunne være sprængstoffer i huset, pakkede jeg min familie samme og kørte over til nogle venner.

– Jeg var nødt til at være forsigtig og passe på mine tre børn, siger Matt Avila, der giver samme begrundelse for, at han ikke ønsker at blive fotograferet.

14 mennesker har mistet livet i et masseskyderi i Californien. To er fortsat i kritisk tilstand (Foto:AP) 112 - 3. dec. 2015 - kl. 17:25 Obama om 'Dødens ægtepar': Kan være terrorister

Beboere, der ikke selv forlod deres hjem, blev evakueret af politiet, men her til morgen kunne alle vende tilbage. FBI arbejder stadig på stedet, og politiet har afspærret gaden.

FBI-agenter arbejder torsdag på stedet, hvor der blev funder hjemmelavede bomber og skydevåben. (Foto: AP)
FBI-agenter arbejder torsdag på stedet, hvor der blev funder hjemmelavede bomber og skydevåben. (Foto: AP)

Kampklædt politi evakuerede onsdag aften de nærmeste naboer til ægteparret, der mistænkes for masseskyderiet i San Bernadino, Californien. (Foto: AP)
Kampklædt politi evakuerede onsdag aften de nærmeste naboer til ægteparret, der mistænkes for masseskyderiet i San Bernadino, Californien. (Foto: AP)

Ikram Ahmed bor også lige bag det unge ægtepar. Hun er lige som Syed Farook og Tashfeen Malik muslim og ulykkelig over, at der nu vil komme yderligere negativ opmærksomhed omkring hendes religion.

– Jeg blev syg i sjælen, da jeg hørte, at de var muslimer. Der er dårlige mennesker i alle religioner, siger hun og forklarer, at islam en religion, der handler om fred og forståelse.

– Jeg har kun boet her i tre måneder og lærte dem aldrig at kende. Jeg tror, de holdt sig meget for sig selv, siger Ikram Ahmed, der kom til USA fra Tunesien for 12 år siden.

17 blev såret under masseskyderiet, hvor 14 blev dræbt. Nogle af de 17 blev ikke skudt, men var så meget i panik, da de flygtede, at de har fået skader, da de løb væk (Foto: AP) 112 - 3. dec. 2015 - kl. 14:20 Mor i telefonen under skyderi: Sluk lyset og ti stille

Laura Masi, der har boet i kvarteret i 16 år, er på vej til bibelstudier i sin kirke, da Ekstra Bladet møder hende på gaden. Hun er ikke meget for at pege fingre ad islam, selv om hun beskriver sig selv om meget kristen.

– Der er også kristne, der begår forfærdelige handlinger, og de fleste muslimer er flinke mennesker, siger hun og udtrykker lettelse over, at politiet hurtigt fik stoppet det unge ægtepar fra at forårsage mere død og ødelæggelse.

Ikram Ahmed er muslim lige som de to formodede massemordere. - De har begået en handling, som er uforenelig med islam, siger hun. (Foto: Mikkel Selin)
Ikram Ahmed er muslim lige som de to formodede massemordere. - De har begået en handling, som er uforenelig med islam, siger hun. (Foto: Mikkel Selin)
 

Laura Masi er på vej til bibelstudier i sin kirke med bogen ’Når gudetro mennesker begår ugudelige handlinger’. – Det er jo netop, hvad der kan være sket her, siger hun.  (Foto: Mikkel Selin)
Laura Masi er på vej til bibelstudier i sin kirke med bogen ’Når gudetro mennesker begår ugudelige handlinger’. – Det er jo netop, hvad der kan være sket her, siger hun. (Foto: Mikkel Selin)
 

Skærm

Hent flere
Hent flere