Ekstrem vejvrede: Sygeplejerske skudt og dræbt

En 44-årig mor blev skudt og dræbt af bilist, som hun var blevet uvenner med

Tirsdag aften blev en mindehøjtidlighed afholdt for den dræbte Tammy Meyers. 
(Foto: AP)
Tirsdag aften blev en mindehøjtidlighed afholdt for den dræbte Tammy Meyers. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Ekstrem vejvrede på kørebanen i spillebyen Las Vegas er endt fatalt. En 44-årige mor og sygeplejerske blev skudt og dræbt foran sit hjem, efter hun kort forinden havde været oppe at skændes med en anden bilist i trafikken.

Det skriver Los Angeles Times.

Episoden fandt sted torsdag aften, hvor Tammy Meyers var ude og køre med sin 15-årige datter, der skulle have kørelektioner. Under kørslen overhalede en anden bilist deres bil på en uhensigtsmæssig måde, hvilket fik datteren til at dytte.

Det fik imidlertid føreren af bilen til at stoppe op, og episoden udviklede sig til et skænderi med trusler, hvorfor de to kvinder valgte at køre fra stedet.

Kørte ud på jagt efter bilist
Men noget tyder på, at Tammy Meyers ikke ville finde sig i episoden. Da de kom hjem, satte hun datteren af, hentede sin søn, der tog sin pistol med ud i bilen, og sammen kørte de to rundt for at finde den vrede bilist. Det skete først, da de - uden held - vendte retur til hjemmet igen. For i det samme dukkede bilen op foran deres hus. Også han havde angiveligt ledt efter Tammy Meyers.

- Jeg vil aldrig sige, at nogen selv bad om det, men desværre kan jeg ikke spørge Tammy, hvad hun tænkte på. Lige nu er hun et offer, udtaler politichef Ray Steiber fra Las Vegas Metropolitan Politi ifølge L.A. Times. 

Søn skød mod gerningsmand
Føreren af bilen, der stoppede foran Meyers hus affyrede en runde skud. Samtidig besvarede Tammy Meyers søn skuddene med sin pistol.

Tammy Meyers, der var mor til fire, blev ramt af skud i hovedet, og familien valgte i weekenden af slukke fra respiratoren.

Politiet efterlyser nu gerningsmanden ved hjælp af en tegning ud fra datterens signalement af manden.

1 af 3 Den formodede gerningsmand skulle ifølge signalementet se sådan ud. (Foto: AP)
2 af 3 Manden til den afdøde Tammy Meyers, Robert Meyers, kalder sin søn en helt, fordi han besvarede ilden mod den ukendte bilist. Her står han ved mindehøjtideligheden tirsdag aften.
3 af 3 Tirsdag aften blev en mindehøjtidlighed afholdt for den dræbte Tammy Meyers. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere