Elev fik bizarre fødselsdagstæsk: Nu slipper de for straf

16-årigt offer ønsker ikke at politianmelde ti unge, der gav ham tæsk på hans fødselsdag

Se videoen af det voldsomme ritual her. (Privatoptagelse)

De ti elever fra Roskilde Katedralskole, der blev hjemsendt og politianmeldt for at tæve en kammerat og filme det som et fødselsdagsritual, slipper for straf.

Det skriver Dagbladet Roskilde.

Det 16-årige offer ønsker ikke at køre en retssag, fordi han selv stillede op til tæsk.

Se også: Mystik om politisag på Roskilde Katedralskole: 11 elever sendt hjem

Se også: Bizart ritual: Elever tæskede fødselsdagsbarn

Derfor stopper Midt- og Vestsjællands Politi efterforskningen og dropper alle sigtelser.

- Det kan godt være, at det ser voldsomt ud på video. Men der er ingen hjernerystelse eller brækkede arme og ben, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Når offeret ikke ønsker at medvirke til en straffesag, er der ikke grundlag for, at politiet går videre med sagen, når der ikke er en samfundsmæssig interesse i det, siger han til Dagbladet Roskilde.

Den 16-årige dreng fik tæsk på sin 16-års fødselsdag 9. november.

Ifølge Dagbladet Roskilde fik de ti af hans kammerater lov at tæve ham i 16 sekunder. Episoden blev filmet og delt på sociale medier.

Roskilde Katedralskole oplyste i weekenden, at ledelsen blev gjort opmærksom på episoden 13. november. Det var fire dage efter, at den fandt sted.

Herefter blev der holdt samtaler med de involverede elever og deres forældre.

Eleverne risikerer midlertidig eller permanent bortvisning. Gymnasiets sanktioner er ifølge Dagbladet Roskilde uafhængige af politiets afgørelse.

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen