Elever: Derfor snyder nogen

Ekstremt karakterpres frister nogen til at sminke eksamensbeviset

(Foto: Martin Lehmann og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning)
(Foto: Martin Lehmann og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning)

Ved du noget om sagen, eller kender du steder, hvor man kan købe falske eksamensbeviser? Tip Ekstra Bladet i en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

- Jeg er ret chokeret over det og har aldrig hørt om noget lignende. Jeg kender til køb af SRP-opgaver (den store årsopgave i 3.g.), men aldrig forfalskning af eksamensbeviser på organiseret niveau

Sådan siger forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Veronika Ahrensbøll Schultz til Ekstra Bladet efter at politiet har sigtet 27 personer for fusk med eksamensbeviser.

(Arkivfoto: Martin Lehmann) 112 - 25. maj. 2016 - kl. 09:10 Danske studerende sigtes for fusk med eksamensbeviser

Hun finder det - ikke overraskende - fuldstændig uacceptabelt at ville svindle sig ind på en uddannelse.

- Men der er så ekstremt stort pres på karaktererne for, at man kan komme ind på en videregående uddannelse i dag, og det kan presse folk til at foretage desperate og forkerte handlinger, siger Veronika Ahrensbøll Schultz, som understreger, at det langt fra er nogen undskyldning for at lave dokumentfalsk.

- Men det illustrerer jo, at der er et ekstremt pres, når vi når så langt ud, at der er folk, der prøver at udnytte det pres og den desperation blandt elever til at tjene penge.

Pernille Kindtler, optagelsesleder ved Københavns Universitet, forklarer, hvordan snyderiet kan være foregået

Veronika Ahrensbøll Schultz påpeger, at man bør revidere optagesystemet.

- Det puster for eksempel karakterkravene unødvendigt op, at man kan gange sit gennemsnit fra gymnasiet 1,08 gange, hvis man begynder på en videregående uddannelse indenfor to år efter studentereksamen.

- Det giver vanvittigt høje karakterer. Og vi har set gode resultater i de forsøgskasser, hvor man for eksempel har forsøgt sig med færre karakterer i 1.g. Her får eleverne en større tryghed i at lære frem for at være så fokuseret på karakterer. Det bør ikke være så skæbnesvangert, hvilket tal man får, men i højere grad motivere læring, siger Veronika Ahrensbøll Schultz.

Hun mener ikke, at en dårlig karakter i for eksempel dansk i gymnasiet er ensbetydende med, at man ikke kan passe medicinstudiet.

Ved du noget om sagen, eller kender du steder, hvor man kan købe falske eksamensbeviser? Tip Ekstra Bladet i en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere