Elin udsat for udspekuleret finte: 'Dit barnebarn er kørt galt'

Elin blev forsøgt narret af falsk barnebarn, der skulle bruge 40.000 kroner til at få bugseret sin bil væk efter ulykke - hun er dermed offer for den finte, som et par nu er efterlyst for

Hjertet sprang op i halsen på 78-årige Elin Hansen, da en mand ringede og fortalte, at hendes barnebarn var kørt galt. Det viste sig at være skrupelløs fup. Foto: Mogens Flindt
Hjertet sprang op i halsen på 78-årige Elin Hansen, da en mand ringede og fortalte, at hendes barnebarn var kørt galt. Det viste sig at være skrupelløs fup. Foto: Mogens Flindt

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Hjertet sprang op i halsen på 78-årige Elin Hansen, da hun blev ringet op af en ukendt mand i sidste måned.

- Han siger, har du et barnebarn, der hedder Michael? Og det har jeg jo. Og så sagde han, at de er kørt galt ude på motorvejen, fortæller Elin Hansen, der bor i ældrebebyggelsen Frederiksberg Forenede Boligselskaber på Frederiksberg.

Hun fik også barnebarnet i røret, som godt nok lød lidt underlig.

- Men han sagde, at han havde en klud i munden, fordi han havde mistet fire tænder, fortæller den ældre kvinde.

Elin Hansen undrer sig over, hvordan bedrageren kendte hendes barnebarns navn. Samme trick blev brugt på flere ældre i Elin Hansens bebyggelse samme aften. Foto: Mogens Flindt
Elin Hansen undrer sig over, hvordan bedrageren kendte hendes barnebarns navn. Samme trick blev brugt på flere ældre i Elin Hansens bebyggelse samme aften. Foto: Mogens Flindt

Det falske barnebarn bad derefter Elin Hansen om 40.000 kroner til at få sin bil bugseret væk.

- Og så sagde jeg: 'Du ved godt, at mormor ikke har penge liggende'. Og det har jeg heller ikke, siger den 78-årige.

I stedet aftalte de at mødes ved banken næste dag, så hun kunne hæve pengene.

Føler sig lidt dum
Men da hun i anden anledning var nede hos underboen, fandt hun ud af, at hun var offer for en grim finte. Flere andre ældre i bebyggelsen var i løbet af aftenen blevet ringet op og forsøgt snydt med præcis samme trick.

Hun er dermed et af de ofre, der er blevet udsat for den såkaldte 'barnebarns-finte'. Samme finte som parret Mohamed Sahsah og en kvinde, ifølge Ekstra Bladets oplysninger, er mistænkt for. De blev fængslet in absentia i et lukket grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg mandag og blev efterlyst offentligt for omfattende bedragerier mod ældre i går.

Se også: Par sigtet for bedrageri mod ældre: Mistænkt for at bruge 'barnebarnsfinten'

Elin Hansen nåede aldrig at give bedragerne nogle penge. Men oplevelsen har alligevel sat sine spor.

- Man føler sig lidt dum. Kan man virkelig lade sig lokke? Men han nævnte jo navnet på mit barnebarn. Hvis han ikke havde nævnt navnet, så tror jeg ikke, jeg ville have hoppet på den. Det undrer mig, hvor de får mit barnebarns navn fra, siger Elin Hansen, der ikke er på Facebook, så det kan ikke være ad den vej.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
 

Hun blev forsøgt narret på sin hjælpsomhed og familierelationer.

- Man tænker ikke så hurtigt. Men jeg spurgte, hvorfor ringer I ikke til hans far? Og så fik jeg at vide, at han vil ikke have sin familie indblandet. Og så tænkte jeg, de unge mennesker kører jo lidt vildt. Der sker jo så meget. Jeg tror nu nok, at jeg havde ringet til min datter senere, siger hun.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere