Elise fundet død på thailandsk døds-ø: Syvende mystiske dødsfald på tre år

30-årige Elise Dallemange blev fundet død under mystiske omstændigheder på øen Koh tao. De sidste tre år er seks turister fundet døde. Én er sporløst forsvundet

Den thailandske ø Koh Tao har været omdrejningspunktet for en række mystiske dødsfald. I 2014 blev to unge briter fundet brutalt myrdet. Foto: AP
Den thailandske ø Koh Tao har været omdrejningspunktet for en række mystiske dødsfald. I 2014 blev to unge briter fundet brutalt myrdet. Foto: AP

Otte dage efter, at 30-årige Elise Dallemange fra Belgien havde sagt, at hun ville returnere til sit hjemland, blev hun fundet død i junglen på den thailandske ø Koh Tao. Halvt ædt op af firben.

Det lokale politi mener, at den kønne belgiske pige har hængt sig selv. Men det nægter hendes mor at tro på. Hun er overbevist om, at der er hændt hende noget kriminelt, skriver blandt andre The Telegraph.

Elise Dallamanges tragiske dødsfald, som skete i april, men som først torsdag i denne uge blev kendt i offentligheden, er det seneste i en række mystiske tilfælde af turister, der er fundet døde på den selvsamme thailandske ø de seneste tre år.

Myrdet og voldtaget
I den mest omtalte sag blev to unge, britiske turister, 23-årige Hannah Witheridge og 24 år gamle David Miller, fundet brutalt myrdet på stranden i september 2014.

Hannah Witheridge blev fundet myrdet og voldtaget på stranden i Koh Tao i september 2014. Foto: SWNS
Hannah Witheridge blev fundet myrdet og voldtaget på stranden i Koh Tao i september 2014. Foto: SWNS
 

Den unge kvinde blev voldtaget og maltrakteret med flere forskellige redskaber. David Miller blev udsat for vold, men var stadig i live, da morderne forlod gerningsstedet. Han druknede formentlig, fordi han ikke var i stand til at kravle væk.

Tasker var med færgen
I det seneste dødsfald på den thailandske døds-ø betvivler Elise Dallemanges mor, Michele van Egten, politiets konklusion om, at den 30-årige belgier skulle have taget sit eget liv i junglen.

Elise Dallemange efterlod intet selvmordsbrev. Og efter fundet af hendes lig har det vist sig, at hendes tasker var blevet læsset om bord på den færge, hun havde sagt, hun ville tage med for at komme til fastlandet og finde en bus til Bangkok. Taskerne ankom, men Elise Dallemange var forsvundet. Otte dage senere blev hun fundet død og identificeret på sit tandsæt.

- Der er for mange ting, der tyder på, at der var nogen involveret. Politiet sagde til os, at Elise hængte sig selv i jungen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor min datter skulle have taget livet af sig selv, siger Michele van Egten.

- Hun var normal i sin sidste samtale, og der var ingen tydelige tegn på depression, fortæller moren, som også har svært ved at forstå, hvorfor datteren skulle have købt en billet helt til Bangkok, for så at gå ind i junglen og begå selvmord. Desuden har hun aldrig fået fremvist billedlig dokumentation for påstanden om, at Elise Dallamange har hængt sig i et træ. Nu venter hun på svar fra datterens obduktion.

Koh Taos blodige historie

  • I september 2014 blev de britiske turister, 23-årige Hannah Witheridge og 24-årige David Miller fundet brutalt myrdet på en strand på Koh Tao. Hannah Witheridge var desuden blevet voldtaget.
  • Luke Miller, 27, fra engelske Isle of Wight, blev 8. januar 2016 fundet død i en swimmingpool. En rapport konkluderede tidligere i denne måned, at der ikke var nogen beviser for, at han skulle være blevet myrdet. Otte dage før en hotelansat fandt Luke Miller flydende i vandet, havde han skrevet en nytårsopdatering på Facebook, hvor han erklærede, at han ’levede drømmen’.
  • Efter angiveligt at have blandet antibiotika med alkohol, døde 23-årige Christina Annesley, også fra England, på Koh Tao i januar 2015. Hendes forældre har efterfølgende udtrykt vrede over, at datterens død ikke er blevet efterforsket.
  • Nytårsdag 2014 blev en 25-årig mand, Nick Pearson fra Derby i England, fundet druknet og flydende i havet. Hans forældre mener, han er blevet myrdet, men politiet siger, at han er faldet 15 meter ned og er druknet.
  • Den 23-årige russiske turist Valentina Novozhyonova forsvandt i marts måned fra sit hostel på Koh Tao. Hun er stadig ikke blevet fundet.
  • Franske 29-årige Dimitri Povse blev nytårsdag 2015 fundet hængt i en hytte. Hans død blev noteret som et selvmord, selvom hans hænder var bundet på ryggen.
1 af 3 Den thailandske ø Koh Tao har været omdrejningspunktet for en række mystiske dødsfald. Foto: Bangkok Post / Barcroft Media
2 af 3 Den thailandske ø Koh Tao har været omdrejningspunktet for en række mystiske dødsfald.
3 af 3 Den thailandske ø Koh Tao har været omdrejningspunktet for en række mystiske dødsfald. I 2014 blev to unge briter fundet brutalt myrdet. Foto: AP
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen