Emilie Meng-sagen: Disse detaljer undrer Kurt Kragh

Tidligere drabsefterforsker og foredragsholder Kurt Kragh kommenterer tv-dokumentar om Emilie Meng-efterforskningen

Emilie Meng blev fundet død ved denne sø i Borup 24. december 2016.

Tre et halvt år efter 17-årige Emilie Meng forsvandt efter en bytur i Korsør og siden blev fundet dræbt 60 km væk nær Borup, er morderen ikke blevet afsløret.

En DR-dokumentar, hvor sidste afsnit blev sendt mandag aften, har peget på kritikpunkter i efterforskningen.

Ekstra Bladet har stillet den tidligere drabsefterforsker og souschef på Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh en række spørgsmål om, hvad han har hæftet sig ved og hans erfaringer med vanskelige drabssager fra hans 27 år på Rejseholdet.

Otte spørgsmål til Kurt Kragh

 

Forsvinding kontra forbrydelse

- Politiet har flere gange beklaget, at man i den indledende fase betragtede sagen som en forsvinding og ikke en forbrydelse. Hvorfor er det vigtigt?

 Man skal naturligvis se det i det perspektiv, at mange bliver meldt savnet, og de fleste vender hjem efter kort tid. Derfor er det normalt at udskyde en egentlig efterforskning, medmindre børn eller ganske unge mennesker forsvinder, eller der er en konkret mistanke om en forbrydelse. Når en ung pige forsvinder, skal man ved afhøring af familie og venner få et klart billede af, hvad hun er for en type? Er hun før stukket af? Eller passer hun normalt sine ting. Men det er også politiets opgave at forestille sig det værst tænkelige, når en 17-årig pige forsvinder på vej hjem en tidlig morgen uden nogen forklaring. Nemlig at der kan være sket en forbrydelse og så handle ud fra det.

doc6vikzksnh5swefc1duz.jpg

Emilie Meng sagde nej tak til at køre med vennerne hjem fra byen i taxa, fordi hun havde brug for at gå alene. Privatfoto

 

Overvågning slettet

- Nogle steder spurgte politiet i følge DR-dokumentaren efter videoovervågning for sent til, at det var bevaret, på veje ud af Korsør. Hvad kan forklare det?

- I Rejseholdets koncept for efterforskning af en sådan sag, blev de ’uopsættelige skridt’ gennemført hurtigt. Det var blandt andet indsamling af alt tilgængeligt videomateriale. Her ville det være Korsør og omegn - især hovedfærdselsårerne. Jeg synes, at mistanken om en forsvinding kan forklare de første dage, men når hun ikke er fundet efter en uge, synes jeg, det er problematisk, og jeg forstår det ikke. Man kan altid senere se materialet igennem, når man bliver mere bevidst om, hvad man kigger efter. Men man skal sikre sig, at man har alt materialet.

55800704.jpg 

Politiet har sikret sig noget overvågning. Blandt andet her fra Slagelse Station. Men nogle steder har de spurgt for sent, så materialet er blevet overspillet. Foto: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi 

 

Sen afhøring af vidner

- Emilie forsvandt omkring klokken fire om morgenen. Det har været fremme i flere medier, at der var folk, som færdedes i Korsør den nat eller morgen, som først blev afhørt på et langt senere tidspunkt. Hvilken betydning kan det have?

- Glemslens kurve er brat. Hvis man ikke får afhørt mulige vidner inden for det første døgn, kan vigtige informationer forsvinde. Man skal kortlægge, hvem der har været i byen omkring det tidspunkt. Hvad og hvem så folk? Hvad oplevede de? En klassisk fejl generelt er, hvis man spørger folk, om de har set nogen, som opførte sig mistænkeligt. Folk skal ikke selv vurdere, hvad der er relevant for politiet. Politiet skal skabe et præcist billede af alle, der var i området.

doc712v1u88dpzkmf2b5j2.jpg

Emilie Meng blev sidst set ved stien, der ligger umiddelbart over for Korsør Station på vej mod hendes hjem. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

 

Den lyse bil

- En viden om en lys bil på Korsør station blev offentliggjort ti måneder efter Emilies forsvinden. Hvornår bør politiet frigive oplysninger om, at man ved, der var en bil, og hvad er risikoen ved at gøre det? 

- Det er altid problematisk at lukke informationer ud om et bestemt køretøj, fordi det ofte bliver tolket af medierne og befolkningen som om, at det med sikkerhed er gerningsmandens bil. Men når man ikke har været i stand til identificere bilen inden for den første måned, bør det lukkes ud til medierne. I en Rejseholdssag fra Randers ledte vi forgæves i tre måneder efter en hvid Volvo og en rødmosset mand, indtil vi genafhørte vidnet og fandt ud af, at hun var svagtsynet, og der ikke var tale om gerningsmandens bil. Men desto længere hen i en efterforskning, desto større grund til at lukke noget ud til offentligheden i håb om, at det giver nye spor.

- Men man risikerer vel også, at gerningsmanden skiller sig af med sin bil eller fjerner spor? 

- Den risiko er der altid, men du kan være sikker på, at han har været i gang med at vaske og ordne den. Han ved jo godt, at han har lavet en forbrydelse.

doc6vijt3f0x8ndmvjseeu.jpg

Et af sporene i sagen er en overvågningsvideo fra ankomsthallen på Korsør Station. Billedet er fra en rekonstruktionsvideo fra politiet, som mener ,at bilen på stationen  var en lys Hyundai i30 elller lignende. Foto: Politiet

 

 

Lukkethed om lig-fundet

- Politiet vil ikke fortælle detaljer om selve lig-fundet og drabet på Emilie. Hvad taler for og imod at frigive sådanne oplysninger?

- Man skal altid holde nogle detaljer tilbage omkring liget, og de undersøgelsesresultater man har, men jeg ville meget hurtigt oplyse offentligheden om findestedet, ligets tilstand, påklædt/afklædt, bundet/tapet, skader, mulig dødsårsag og sandsynligt motiv.

- Hvorfor ?

- Når du lukker sådanne detaljer ud, kan det føre til, at nogen har viden om gerningsmanden. Hvis vi nu bare antog, at hun var bundet med noget, kunne et foto af det bringe nyt frem. Det har vi gjort i en drabssag på Rejseholdet, hvor et lig var omviklet med et tov. Eller der kan være andre omstændigheder ved lig-fundet, som gør, at nogen kender til gerningsmanden.

doc71xldju2j6914cl5ihfx.jpg 

Emilie Meng blev fundet i en sø ved Regnemark Bakke i Borup. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

 

Indtryk af skiftende folk

- Hvad har du hæftet dig mest ved efter at have set DR-dokumentaren?

- Man vil under en omfattende efterforskning altid kunne finde nogle fejl eller ting, der kunne være gjort anderledes. Men jeg får indtryk af, at der ikke har været en fast efterforskningsstab, men muligvis skiftende folk på sagen. Det virker ikke som om, der har været et fast koncept og en fast styring af sagen.

doc71xmo0d7wti4b1nrhfx.jpg

Politi undersøger stedet, hvor Emilie Meng blev fundet ved Regnemarks Bakker, 60 km. fra Korsør. Foto: Per Rasmussen.

 

 

Massiv efterforskning fortsat

Lys og blomster for den dræbte 17-årige Emilie Meng. Foto: Anthon Unger
Lys og blomster for den dræbte 17-årige Emilie Meng. Foto: Anthon Unger

Der foregår stadig en massiv efterforskning i sagen om drabet på Emilie Meng. Det understreger konstitueret politidirektør Lars Harvest fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi overfor Ekstra Bladet.

Han siger, at han af hensyn til efterforskningen ikke vil forklare nærmere, hvor politiet har video fra. Ej heller kommentere på overvågningsmateriale, som politiet har indsamlet i sagen. Han vil heller ikke gå i detaljer med potentielle vidner.

- Det er ikke for at være krukkede eller dække over fejl. Men alt det, vi indsamler, er for at løfte bevisbyrden over for gerningsmanden. Vi vil ikke røbe, hvor vi har kortlagt video, og hvem vi har afhørt og hvornår. Det er i forhold til gerningsmanden, som vi endnu ikke har pågrebet. Derfor er det ganske vanskeligt at gå ud med noget, der forklarer, at det ikke ser helt så tåbeligt ud, som det kan se ud. Vi kan ikke gå ud, hvor vi er udsat for kritik, om end det er fristende at berigtige det. Vi mener, at hensynet til efterforskningen vejer tungere.

- I kritiseres i programmet for at gå ud med oplysninger om en lys bil for sent?

- Vi bruger pressen, men det er en overvejelse hver gang, om vi skal gå ud med noget. Du må tro mig, når jeg siger det, men vores overvejelser går altid på, hvad, vi tror, gavner efterforskningen, og ikke hvad folk, som følger med, blot ville synes, var interessant.

- I har ikke frigivet oplysninger om drabet eller lig-fundet – men afskærer I jer ikke fra at bringe vidner frem, som kunne vide noget om gerningsmanden i forhold til mulige effekter eller adfærd?  

- Jo, og det er igen den balance, jeg hele tiden siger, der foregår i alt. Hvad tjener efterforskningen bedst. Noget skal vi holde tæt til os, andet skal vi have offentlighedens hjælp til, siger Lars Harvest.

Til spørgsmålet om der i Emiliesagen, som tog sit udspring i juli 2016, har været stor udskiftning i efterforskningsgruppe/ledelse siger han:

- Det er klart, at i juli holdt også efterforskere og efterforskningsledere ferie, men det er ikke sådan, at efterforskningslederne holder fri, og så er vi uden ledelse. Selvfølgelig er det ikke sådan. Jeg kan garantere, at der har været efterforskere og ledere på. Men jeg vil gerne gentage, at vi ikke fra starten opfattede det her som en drabssag, at det var en sag om en, der var forsvundet på anden vis, og det er vi kede af.