Emilie-sagen: Klokken 15.39 for et år siden blev hun fundet

Juleaftensdag sidste år blev den 17-årige pige fundet i en lille sø efter at have været sporløst forsvundet i mere end fem måneder

Det var en  hundelufter, der fandt liget af Emilie Meng juleaftensdag. Dagen efter 1. juledag blev det officielt meldt ud, at det fundne lig var identisk med Emilie Meng. Foto: Per Rasmussen og privat
Det var en hundelufter, der fandt liget af Emilie Meng juleaftensdag. Dagen efter 1. juledag blev det officielt meldt ud, at det fundne lig var identisk med Emilie Meng. Foto: Per Rasmussen og privat

I dag klokken 1539 er det præcis et år siden, at den 17-årige forsvundne Emilie Meng blev fundet i en lille sø ved Borup på Midtsjælland.

På det tidspunkt havde pigen været forsvundet sporløst i et halvt år og været genstand for en af de mest omfattede og omtalte kriminalsager i nyere tid.

Med fundet af Emilie Mengs lig stod det lysende klart, at en morder havde formået at skjule sin gerning siden den tidlige juli morgen, hvor pigen blev overfaldet eller samlet op 60 kilometer væk i hjembyen Korsør. Og at en morder var på fri fod et sted derude.

Det er ukendt for offentligheden, hvordan Emilie Meng er blevet dræbt, ligesom politiet aldrig har villet sige, på hvilken måde pigens lig var forsøgt skjult, eller eventuelt tynget ned, i vandet.

Mindehøjtidelighed for Emilie Meng fra i sommer

Et år efter liget blev fundet, og halvandet år efter Emile Mengs forsvinden er morderen stadig derude.

Sydsjælland og Lolland Falsters Politi ønsker ikke at kommentere Emilie-sagen her op mod jul og årsdagen for fundet af pigen.

Men midt i december meldte de ud, som en status på sagen, at de var i færd med 'systematisk og grundigt' at gennemgå og efterforske det omfattede materiale, de fik ind hen over sommeren i forbindelse med de seneste efterlysninger.

- Det har desværre endnu ikke givet et gennembrud i efterforskningen, men vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde, sagde politiinspektør Kim Kliver på daværende tidspunkt.

Den mystiske lyse bil

De efterlysninger, som senest blev meldt ud i sagen, handler om en lys bil og en mand.

Den lyse bil blev filmet af et overvågningskamera inde fra stationsbygningen på Korsør station den morgen, den 10. juli 2016 klokken cirka 04, hvor Emilie Meng forsvandt.

Det originale billedmateriale var af dårlig kvalitet og er derfor ikke blevet offentliggjort, men udenlandske eksperter fik undersøgt overvågningen og angav flere mulige biltyper, der kunne have været tale om. Ved at køre en række biler forbi  og lade samme overvågningskamera filme dem, som det var sket den morgen, sporede efterforskerne sig ind på, at der med stor sandsynlighed var tale om en lys Hyundai i30 model 2011-2016.

Artiklen fortsætter længere nede

Se interaktiv grafik fra den morgen Emilie forsvandt her - klik på de røde bokse:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Den oplysning sammen med en rekonstruktion af overvågningsfilmen, som politiet offentliggjorde i sommer fik et kvindeligt vidne til at reagere.

Hun huskede en episode en sommermorgen ved Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng siden blev fundet. Vidnet var kørt forbi stedet i bil og havde set en mand bakse noget tungt ud af en lys bil, der holdt med bagsmækken åben. Politiets undersøgelse viste, at vidnets observation på det sted, var sket samme morgen tre timer efter, at Emilie Meng var forsvundet i Korsør.

Se grafik over området her

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

***

Det meningsløse drab

En ung pige, der bliver dræbt på vej hjem fra en bytur, er en sag, som i den grad påkalder sig offentlighedens bevågenhed og lægger pres på politiet i forhold til en opklaring.

- Der er tale om et helt meningsløst drab på en ung uskyldig pige, og det er samtidig et stort mysterium. Fra hun står af toget efter en bytur, ved offentligheden stort set ikke noget. Sådanne sager har stor bevågenhed fra offentligheden, siger den tidligere drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl.

Om presset på politiet i Emilie-sagen siger han:

- Det allerstørste pres er det, som efterforskerne af sagen pålægger sig selv. Presset er deres eget ønske om en opklaring. Det er det, som er – og skal være drivkraften. Det handler ikke om presse og offentlighed for dem, men det handler i høj grad om offerets pårørende.

Ove Dahl og drabsafdelingen i København har haft mange succeser med opklaringer af spektakulære sager, som den om Amagermanden, der gennem en årrække uden at blive afsløret dræbte to og voldtog flere kvinder, før han blev fældet. Men han har også måtte erkende, at det ikke lykkedes afdelingen at fange drabsmændene bag blandt andet et stærkt omtalt mord på en 18-årig pige og et syv-årigt barn i København i 1990erne.

- De pårørende får ikke deres barn igen, men de ønsker svar på, hvad der skete, hvorfor, og hvem der gjorde det, siger Ove dal og understreger, at de svar vil man som efterforsker gerne kunne give familierne.

Men selv om en drabssag herhjemme aldrig bliver forældet, påpeger han:

- Det sker at det ikke lykkes, men hvis man kan se sig selv i spejlet og sige, at man har brugt alle ressourcer, undersøgt alle muligheder, brugt opfindsomhed og fantasi,  så bliver man nødt til at acceptere det, også selv om der er sager, man som efterforsker aldrig glemmer.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere